Aftonbladet – 10 juni 1835, sida 2

) Dessa strofer lydde så: Men for alt med Orden skeer; Blandt Folket man maa Talsmzend velge, Der flygtigt Taut for Godt ej szelge, Og kun paa Landets Bedste seer. Saa vil jeg selv en Mand udnzeyvne, Der hver en Hindring skal udjevne, Som skiller end mit Folk og mig. Med Tak modtog, i Fredens Havn, Det danske Folk den store Gave; Thi Danmark var den Konpges Have, Og Fredrik Sjette var hans Navn. Bag Kizerlighedens trygge Skandse, Vi vil hans sölvgraae Isse krandse, Og flette Eg om Sceptrets Guld. Dog end ej kiendte man den Haand; Der Gliedens Bzger skulde fylde, Maaskee og Alt saa tet indhylle I Tagen af en zxngstlig Aand, At Kongen ikke skizxelne kunde, Hvor Blodet flöd af Folkets Vunde, Og ikke kixerligt lege den. Men Anders Sandöe Örsted löd Fra Sundets Bred till Vestervoven, Henover Sletten, giennem Skoven, Og ingen Stemme stille? böd; Thi han er födt af Folkets kierne, Og Borgerdyd, det er den Stjerne, Der leded ham till Thronens Fod. Saa tred da frem som zxgte Dän, Du Lovens Höire, Aandens Kxmpe. Dit kall til Danmarks Tak Du lempe, Og Kongen ej Du svige kan; Tbi ban vil fjerne Folkets Sorger, Halvhundred Aar os dette borger, Og sidst at Dig han nxynet har?. eaten RAN da as ssd ARR RR es dn So RT on a KR AS