Helsingborgs-Posten – 22 december 1866, sida 3

SJÄLEN. Kraft, som i vårt Indre lever, Men ei tolkes kan med Ord, Du, som os til Himlen hever, Adler Stovet her pa Jord, Er Du vel en Guddoms-Aand, Som sorvildet sank fra Himlen, Og nu under Stovets Baand, I en mestig Kamp og Svimlen Venter paa den nye Vinge Der skal Dig til Hjemmet brings? Ingen satter Dig, Du kloie! Du jo selv Dig ei forstaaer. Dromme sveve for dit Vie, g en Evighed Dig spaaer, Naar den sidste Time slaaer, Naar den tunge Jorddragt falder, Hvorhen mon vel Veien gaaer? Hvor mon Herren Dig da kalder? Straaler da for Dig i Deden Evig Dag bag Aftenroden? Skal Du her paa Jörden leve, Skjont dit Stav er bragt til Ro? Skal usynlig Du omsveve