Helsingborgs-Posten – 1 december 1863, sida 3

Når han Dig klappede vå Helteskulder Og saa dig smslende i Öjet ind, Da saae han gjennem Kampeus Rög og Bulder Livsnornen väve til Dig Lykkens Spind. Han war ej barulös, han war Folkets Foder, Og grädende de Faderlöse staae, Et trofast Broderpar han efterlader, Som han til Doden funde stole på; Ved Dig og Holger Danske hang hans Hjerte, J delte trofast med ham Lyst og Nöd, Ved Edets Side glemte han sin Smerte, På Eder tänkte han selv fin Död. Nu sidder Holger Danske taus med Sorgen Bed Kongebaaren närved Danmarks Bold, Snart skal han fölge den fra Kongebergen Med höiet Hoved og med sänfet Skjeld; Lad ci des tunge Gang ham ene vandre! Kom, try? med Z aarer tans hans Kämpehand! Naar da I fölge Baaren med hvarandre, Seer hele Norden Eders Broderaand. Ei beder Sorgepar han nske kunde, J Spidsen for sin fjäre Börnefolf, Den Are vilde vi ham egså unde, Sfjöndt Kjärlighed for ham var altid nokThi da det spörges skal i mange Slägter, Hvad Kongers Broderskab i Nord betöd, Os at fun Nordens Aand alene mägter, Ar stabe Brederskab i Liv og Död. En Röst fra det danske Folk.