. miiii DD — —— hjemske Have, kunne De selv i Stockholm ops vise Noget likt dermed? Borgaren. Nej, på min åra det i Stods holm sins nägot liknande. Mig synes derföre föreningen mellan Norge och Swerge såsom ett äktenskap, der Nore, såsom det egnar mannen, i allt ligger öfwer. Publicisten (skrikande.) Jeg beundrer RNouounge! Adelsmannen. Jag tror sannerligen, att den gode publicisten har fått ett glad mer ån han tål. Bonden. Nå, det wore wål inte befynners ligt. De der båda norrmännen ha drudit lifa få mycket fom wi fyra swenskar. Publicisten. Have vi da ej gjort det i vores fulde Ret? Ere wi ej aliligestillige? Borgaren. Hwarför skall man kiandra det der älskliga, ungdomliga frihetsruset? Presten. Bara det inte i morgon kommer surt efter. Kirkesangeren. Bah! vi have den beste Konstitution i Verden. Bi vide ej hvad Bonds anger vil sige: en Normand ergrer fig al drig. Adelsmannen. Men nu tror jag wi ge oss af; bär år ime trefligt längre. Kirkesangeren. De made vere få god og först liqvidere. Adelamannen. Hwad nu? Wi woro ju bjudna på kalaser? Bonden. Och sjelfwa ha de druckit öfwer hälften. Borgaren Det år det älskliga ungdomd: ruset. Kirkesangeren. Det er vor nationale Liges berettigelse at fortere den ene Halvdeel; siden betale vi Normend fem syttendedele paa det Viis, at vi repartisere lige for Person i Li qviden. Bonden. Nä äj, si det fan jag inre gå in på. Man får hushålla med folkets medel. Hwad skulle fommettentere säje? Borgaren. Ja misser igen år jag reprefentant för de fattiga på Ladugårdslandet, men i den hår saken får jag lof alt ge baggarne rått. Publicisten (flår Nouge på munnen). Hur for Bagger! (Märker sitt misstag.) Ah, jeg ber om Forladelse; var der herr Nonge? (Stort Brövl och tumult, tills en Denx er machina nppträder och gör slut på spektaklet.) (Kapten Puff.) — ——