Helsingborgs-Posten – 3 september 1860, sida 2

en i Rorge. :1 c: och kirkesanger. pnterade. te. sangeren. enske maae snart rdnet, at vi maae 2 t iffe slaae Feil. e vere lidt knusede de skal nok rose der ser jeg dem en. puterade inträda. zeren. Meget vels oclfomne! forestille for Dem and, Kirkesangeren Grev Ehrenflycht stigende Linie —, tör Rouge, — og Jöne Landtmansd: Gre for mig at Ber nu fun fom emoni; vi ere jo De Norske drikke de Swenske til! Publicisten. Med Deres Tilladelse slaae vi os nu ned. Kirkesangeren. Bi maae klinke medhinanden. Preften (stöfer på adelsmannen.) Wår nåd dricker eder näd till — he! oublicisten (sträcker på fig för att Hålla tal.) Tillad mig paa det midgamle Norges Vagne, at... kKirkesangeren. Nei, deter Pqujeg, der Fal tale paa Norges Vagne. (De börja gräla med hwarandra.) Borgaren. Det wore få bändligen kärt för oss att utaf er båda få höra uttryocken af dessa älskliga och snillrika ... Adelsmannen och Presten. Herr Auditör! Var få god och fom ihåg ofwerenskommelsen i Stockholm att herrn icke skulle få fompromettera oss. (Norrmännen ha under tiden kommit öfwer ens.) Publicisten. Jeg har paa det norske Folks BWeeane opdraget denne Vor Uudmergede Repo: sentant, den stere Hoiland, at udtale det norske Felis Fölelser ved dette höjlidelige Tilfalde, vette verdenshistoriske Möde med vore swenske Brödre. stirkesaugeren. Mine Herrer! Jeg vil fatte mig ganske fort. Nogle Misforstagelser have opslaaet mellem os, dem jeg Ved et oplysende Blik paa vore Forhold vil söge at have. En Feji baandske er bleven kasted frå östsiden Kölen; jeg sigter her paa det verdenshistoriske Spörgs. maal om Norges Ligestillighed og Norges Ligez berettigelse med Sösterlandet. Men, mine Herz rer, for ar ikke gage langre tilbage endtil.Hedenhös, da er det enhver bekjendt, at naar de norske Helde crobrede Normandie, det stolte Brittannien og det nu for fin Frihed fempende Si cilien, saa hvis der dengang vare nogle Svenske med, da sejlede de Under norsk Flag. Siden fom en Tid, da vi vare forenede med Danmark; det er bekjendt, at vi ogsaa dengang vare et frit vg feluitendigt Kongerige. Dette Forhold oplöstes gjennem Freden I Kiel ... Publicisten (tycker honom i rocken.) og Pine! Du mane ifle snakke derom. kirkesangeren (fortfar.) Det var dengang vi atter konstituerede os til er frit og frluntmadigt Folk, fom valgte de swenskes Konge til vores Konge, ved frit Valg, uagted de swenske Kas noner, fom truede os. — Mine Herrer! I tale om Koucessioner. Ja, mod fremmende Folk maae vi gjerne koncedere, men De maae lxgge meerfe til, at Vi for Unionens skyld mane vare paa vor BVogt, at vi for Unionens styld ej kunne gjöre de Svenske samme Roncessioner, dem vi ellers rimeligtvis funne gjöre ganske fremmede Folk. Derfor have vi ikie funnet bitrede Mellemsrigsloven. — Hvad nu endtes lig Staholdersagen betraffer, saa, der nu den allmenne Fras, ot Rorge er et frit og selv. ftendigt Rige har indgaget i Grundloven, fan man ved en juild Anvendel e deraf tet opherve de enkelte Special-Beftemmelfer. Det er paa denne Basis, at vi, Normend, ville drikke med Revroecfentanterne frå vort ligeberettigede Sö sterland! Jeg fan iffe tale mer; min Fölelse trenger mig at udbriste i Sang: Jeg vil blive Jer gode Ben, Det vil jeg, Du, Jeg vil lide Foreningen, Det vil ieg, Du; Men 3 fom höfte Fordelene Maa gjöre alle Konccssionerne, Det vil jeg, Du, : Död Det norffe Löve skal I faae at fe, i Det vil jeg, Du, Men raker Bilen mellem Nammerne, Det vil jeg, Du; Men truer Fjenden ver frie Strand Skal J besfytte voret Helteland, Det vil jeg, Du. :: Og fedeelt Hale vi vor Löve ge, Det vil jeg, Du, Og röde Mantler med ad Prindserne, Det vil jeg, Du; Men hvis Jer synes bedre om de blaae Saa maae I gjerne dem beholde faae. Det vil jeg, Du, :: Og vores Konge skal ej lide Nöd Det vil jeg, Du, J skal betale Hans Levebröd, Det vil jeg, Du; Men vi blev frie i Eidsvald og Moss, J er wan regjere skal — slet icke es, Det vil jeg, Du. :,: Saa stal vi Jer nu imödegaae, Det vil jeg, Du, Den Sagen skal I da drifke paa, Det vil jeg, Du; Den Kjerlighed I af os un rönt Sfal noi med Koncesfioner bli belönt, Det vil jeg, Du. :;: (Stor supning, hwarefter de deputerade swara på ffålen med war fin fång. Adelsmannens, Pres stens och Bondenskupletter, wid nvilkasfamman: IFrifwande behörigt afseende blifwit gjordt på dessa herrars grannlaga ftållning) funna avi gå förbi; Borgarens följa.) Borgaren. Mel I tornets djup fördold för w öga. Att sigta högt, om också Sr målet, urfbena våga Det är en fonst iag kallar politik, Hwad mer, om ocf jag slär i sten med stälet, Det föder guistan, suillets ljugeld lif. De fattiga fom bo på Lagärdslandet Ha derför walt mig till representant, Och ständet fen — förklarat den som kan det — Har sändt mig hit; — otroligt men dock saat.