ww FY??? ? ? ? 9 I. Romance. 1 Hu Vandringswand ved Söen, O stands din raske Gang! Vend hisset dig mod Oen, Og hör min Mindesang! Vend derhen dine Tanker, Din Lenafel og din Sorg! Paa hine gule Banker Stod för en Ridderborg. Saalunde Harpen löd for lenge fiden, Men ingen Vandrer standsede fin Gang, Og bölgen rullede forbi, lig Tiden, Mens den om Ridderborgen dunkelt fana: 2X lenagft forsvundne Dage Var den i Glands og Magt, Nu er der knap tilbage Ruiner af dens Pragt. Men i de gamle Tider Da var den höi og stor, Og saaes til alle Sider, Da kncisede frå Ford. II. Men Örefundets tidt gjentagne Qvad, Som Stjolden lod igjen ved Harpen klinge, Blev hört idag, Hen over WCgirs Bad En Her af Snetfer fpender hvide Vinge, Paa Farten Sagas Luftning fvever Om Flag og Vimpler, Havfrusang fig hever I Toner frå den dybe Sö, En broget Sverm fra tvende Kyster haster, Alt plantet staaer en Skov af Master Og vugges om den liden Ö. III. Chor. Vel mödt, vel mödt ved Strenageneg Leg! Velkommen Pver, som besögte Den böie Klint, som af Havet steg For at bere Dannemarks Rygte! Den berer det höit over Bölgetop, Hvor Skummet syder og bruser, Til Uranias rolige Hvelving op, Hvor hun throner, Dronning for MuserIV. Fiirstemmigg Sang. Solhvervsdag nu tender Sommerluen, Nu den gyldne Sol Fra sit Höidepunkt paa Himmelbuen Krandser Nordens Pol. Paa sin Höide dog en Flyatig Gjast, Som kun föie Stund en Stilstand taaler, Jilsom med fin lengafte Dag bestraaler Den vor Mindefest. Synker den i Qveld bag Herthas Lunde Paa fin Nattevei, Dog i Östen fra de vaade Bunde Maanen stiger ei. Blege Stjerner vil kun glimte mat,