er et ItMG (91 — 222 ra — 7 ind paa den rette Vei, idet vi ikke mere soge at grunde Nordens Enhed paa Bold og Undertrykkelse, men paa Frihed og Kjerlighed, — den Bet, bvorpaa vi funne nage den, uafbengigt af Dynastier og rorfatningsfrorgås maal, og uden Mibref for alt, bvad der er berettiget va skiont og verdifuldt i de Etendommeligheder, Nordens tre Hovedfolf iffe skulle fortabe, men tvertimod bevare, styrke og udvikle i den nationale Enhed, hvori de vide sig forenede til et stort, et rigt og mangfoldigt Hele. Det er denne Erkjendelse, som langveisfra har fört Vore fjo: re Gjehter hid til os, det er Den, fom her er kommet dem imode, og jeg tor holde mig forvisset om, att disse Dage kraftigen dert ville bestyrke os Alle, og at dette skjonne Billede af et stort Folkestevne under Frihedens og Kjerlighedens Banner Vil gjore et megtigt Jndtryk paa de opmoerffomt tiltuende Folks Phantasi — thi Phanz tasien er Folkenes Die — og saaledes blive et virksomt Middel for vor Troes Propaganda. Ht denne Bevidks hed tidligst og sterkest har grebet den studerende Ungdom, er naturligt; thi det er, at jeg her skal gjentage det, — det er jo Aandens Majelter, at den med Jdeens flame mende Scepter betegner Virkeligheden sin Vei, og det er de Unges gamle Ret, i dristig Forudgriben at ovstille det Maal, bvorfor de fom Micend skulle virke. Derfor ville vi heller ikfe lade os anfegte af, ar vi kun ere Un: ge; thi de Unge tilborer jo, fom nys en anden Taler her har fagt, de Unge tilhorer Fremtiden. De Gamle ere ikte imod os, — vi have jo Vidnerne rundt omkring os og midt iblandt os. Men vare de os imod, da skuide det ikke rokke min Tro. Jeg vilde da sige til de Gamle, at de skulle vandre i Örkenen, indtil de ere dode, den sidste iblandt dem, men vi skulle fee Vore Onskers fors joettede Land; og de Unge Vil jeg minde om, at om 1 els ler 2 Decennier ligger vort Feorcdlandd Skjebne i vore Hender. Da sidde vi i Kongernes og Folfenes Raad, da have Vi Vor anviste Gjerning, hver I fin Kreds, trindt om i alle Nordens Lande, da have Vi alle Midlet thens de til at fuldbyrde, hvad Vv! have far os fom vort Livs Opgave. DÅ blive vi da tror den store Sag, vi nu oms : fatte med Ungdommens begeistrede SKjerliahed, arbride vi da, hver paa sin Vis, hver med de Krafter, der ere ham givne, og i dem Livsstillning, der vorder ham tildel, for dens Fremgang og Scier — da vil Hort UY have: Jndhold og Betydning, da vil vor Stroben boere rige og velsignede Frugter for vort store felles Fedrdland, det stolte, herlige Norden. Det er det Vofte, jeg Her afs legger i denne bgitidelige Stund, og jeg frever dem alle, faa mange de ere, til Vidne paa mine Ord. Og jeg sporger dem Alle, fom her ere tilstede, jeg sporger dem med al den Alvor, fom fylder min Sjel, og fom lyser mig imode frå Deres Dine, — jeg sporger dem, om De med os ville indgaa ett saadant Fostbroderskab? Jeg sporger dem, om dette Ja er mere end et begeistret Dies bliks flygtige Rus, om det er deres inderste Sivlds dyr beste Tanke og sanddru Udtryk, saa at det ikke skal henz visne, naar Livets msisommelige Arbeide tungt sanker