A 33d3 tryckta referat af deras tal. Den 4 blefwo de satte uns der Generalfiskalens tilltal. Lehmann blef suspenderad från sitt emdete. — Wi meddela här nedan Orla Lehmans tal wid studentfesten i Kongl. rid: huset i Köpenhamn. uTet er med frydefuldt Sind, med et jublende Hjerte, at jeg bilser denne festlige Stund; thi den kommer til mig fom Fredeng milde Due, med det glade Budskab, at Tvedragtens og Vanheldets syndige Tid stunder til Ens de, — den kommer til mig fom Vaarens Svale, der fors kynder, at den lange Fmbulvinter, hvis kolde Dedosflums mer ruge over Nordens Kraft, frygter for Livets Lys og Livets Varme. Derfor fryder sig vort Sind; thi lenge nok vandrede vi i Ragnaroks Morket, derfor juble vort Hjerte; thi vi sine alt den unge Morgons nyfodte Stkjer og fornemme dens friske, avegende Aande. Denne Forkengfel efter Forlosningen, den stille Fors ventning om Frelsens Komme, der gjennem Kampens Bee og Nederlagets Jammer skal före Norden til Seir og Bedrift, til Glands og Glede, — det er den dybe Grunds tone i de herlige Oldtidssange, der med lige Ret tilbore alle Nordens Stammer, fordi de alle have bidraget til at skabe den, og med lige Kjerlighed frede om denne hel lige Arv, fom den gamle Pagtens Ark, der i fig giems mer iffe blot Vidnesbyrdet om Nordens oprindelige Ens hed, men ogsaa Forjettelfens Fylde om at det engang skal skee, hvad hine gamle Siere oinede med Aandens prophetiske Fremsyn. Men det er ikte blot i hint kostelige Sameie af vor Slkegats Barndomsminder, og ikke blot i de stolte Sagn om vor heroiske Alders fjoffe Bedrifter, der forferdede og foryngede de gamle Europa, at vi maa soge den his storiske Hjemmet for den Jdee, der her har forenet os — den er vor hele Histories inderste Sjel og egentlige Jndhold. Bel var den urolige Vikingeaand saa dybt os i Kjodet baaret, att hvert Kraftens Opsving i Norden föorst altid vendte fig udad, ofte til fjerne Lande; men det er forst i Modfetning til Andre, at man bliver fig selv bevidst, det var forst i Conflicten med Verden, at vi begrebe vor sande Opgave og Historien vidner derfor ogfaa, at hver stor Kraftudvikling i Norden, hvad enten den förte vore seierrige Vaaben til Bretlands Kyster els ler langs Östersoens Strande, hvadenten den i en fenes ne Periode, da Hegemoniet i Norden var gaaer over til Sverige, kaldte os dybt ned i Tysklands Dale, eller til Polens og Ruslands Stepper, endtes stedse med alvorlis ge Forsog paa at fuldbyrde Nordens Enhed ved att fors ene dets tre Kroner paa samme Hoved. Disse Forsog mislykkedes og maatte mislyfkes, fordi man her, fom ans detsteds, vilde naae Maalet ved Bold eg Undertryffels fe, og fordi lykkeligvis ingen af Parterne var megtig nok til varigen at betvinge de Andre; men denne Stres ben er den hemmelige Mening af Nordens hele Historie, det er den ledende Grundtanke i Nordens Liv, — den Nordstjerne, fom vel ofte fan tildylles af Taager og Sormmner, men om hvilken det ligefuldt er sandt; nescit AA läm mm AM Ö— r — —