seende staacr, eller hvorvidt han angaaende Brug af Steenvaaben er bleven enig med fig felv. I det fame me Capitel, hvor han overhovedet benegter deres Fris gerske Brug, kommer han siden til at tilstaae den i et tuljtreefteligt Maal og Omfang, nemlig baade som Sorfvards og Angrebsvaaben. — — — — Den yderlig lose og ufammenhengende Fremgangss maade, fom Forf. i fit 4de Capitel har fulgt, giver faas ledes aldeles intet nyt Udbytte, hverken for den comparative Ethnographie eller for Historien. — — — — Forf. ovrige Bcviser ere omtrent ligesaa bes ne erlige, naar de skulde tenfeg anvendte af en Vi denskabelig Oldgrandsker; men de ere, om maues sigt enduu svagere. — — — — — GGlutlis gen heter det sid. 653: Kaste vi endnu et Bik tildas ge paa det ardyevlogtfretluographiffe Arbeide, fom har kostet dets Forfatter flere Aars Samlinger og Forffnins ger, og Anvendelse af megen Tid og Umage: da maae vi beklage, at denne ikke bar funnet löonnes med noget egentlig nyt og varigt videnskabeligt Udbytte. — — — — Bogen maae saaledes betragtes som et Forarbeide, hdilket man tor formode, at Forf. ef ter mognere Studier og udvidede Erfarins ger, engang vil lade fremgaae i en ganske ny, fra Grunden af omarbeidet og forbedret Form. Jnsändaren, fom ej år archäolog, men likwäl foms mit att lasa få wål den danska fom den sweuska recens sionen af Prof. Nilssons Urinwånare (såsom en orttyos graphisk egenhet torde böra anmarkas att Hr Nilsson öfs werallt skrifwer urinvånare, men deremot icke usfprung, urgammal, ursmodig eller ursore, utan ursprung, urgame mal, urmodig oc uroxe), har naturligtvis stadnat to wisshet, hwilkendera fom månde hafwa rått. Gerna mils le Jns. swenska nationen till beder, antaga att Prof. Hagberg eger tillräcklig sakkannedom för art funna was ra bera:tigad att tilldela fin wärde landsman priset för orundlig forstning och fritt, för högft märkwärdigu och Iorarrade vuer, för beundrangmwårdt findtlig ffarps finvighet, för (nillrik blick, wetenskaplighet och jemför relser af öfwerraskande janning. Justitsråd Molbech är emellertid afwen en auctoritet, och Jns. begriper ej hus ru han skall förlifa det Hagbergska utslaget med Hr Molz bechs ofwanintagne, temligen 4 farpa och ogillande ans mårkningar i detalj, eller med det stränga domslut cf wer hela Bogen, fom den benagne läsaren af det fås regående lärer crinra sig J AE 6 af Studier, Kritiker och Notiser för 1811 omröres det hafte ar MYMtortif Tidskrift, udgivet af den danske historiske Forening, hwaraf Molbechska recenftos nen öfver urimmånarne intager ett förre rum än nås gon af alla de ofrige der befintliga afhandlingar, bland hwilka Notisen lifwal sarstildt utmärker ätskilliga. Jns. undrar, hwarföre Nedactionen ej welat leda almänhes tens uppmarksamhet äfwen på besagde recension, eller om denna werkligen undfallit Red:s egen, oaktadt hufs wudredactören sjelf förutsagt att en sådan fallständ:g