IUITLIILIIÄUAD VVE 77 . 2— 19 de sanning. En widsträckt beläsenhet förenad med en snillrik blick in i det i hwarje sat wäsendtliga, faratz teriserar hela arbetet, hwilket wi med skal ratna till de af Swenska wetenskaplighetens alster, som en gang komma att gåra ide allenast fir (fina?) forfattare utan Nationen heder. En fullständig och i detalj gående granskning af detta arbete ar oss lofwad frän graunris fet m. m. Förmodligen har denna granskning nu fått fe dags ljuset i Syinoriff Tidskrift, udgivet ar den danste hyres riske Forening, redigeret af E. Molbech. Fjerde Bindo andet Hefte. Kisbenhavn 1813, sidd. 00-—655, hvars ur Jns. blott will reproducera följande: Hvorledes Forf. oplaser Myther og latterlige Fabler i abntndelig pros fa, maa efrerlofes hos ham selv. Hans Fremgangös maade er i det Bofenrlige den samme fom den, fYvorejs ter man en Tid lang ogsaa hos os giorde Nordiske Myther, Eddas Gudelere og Saros Eventyr og Folke fagn til Grundvold for den skandinaviske og danske DI? tids Historie. Kun maa bemcerfes, ar han stundom behandler de Myther og Oldtidssagn, hvortil han dog vilde stotte sig, med en Frihed og Vilkorlighed, der gaaer meget videre end der Tikadelige og hvorvid ban selv svakker fine Stotter. — — — — — Weller ej vil Forf. kunne bevise den Forudfetning, at tids slige Antiquarer overhovedet, eller i Yyverr TUfelde Urigs stigen, have forsogt ar forklare Brug og Bestemmelse af hjine Steensager: ar de nemlig dects skulde have veret Steenvaaben, dels Offerredfrader; hvorimod han antager selv at vare den forste, som har efterviist deres rigtige og naturlige Bestemmelse iom Jagt: vg Fiskeredskaber. Det er dog langt frå, ar enhver nors isk og tydsk Antiqnar, for Forfatterens her omhandlede Af )andling udkom, allene Har feet Offerknive eller jymbos iske Thorshamre räi de Redskaber, fom vor Forf. talder Jagtkniv, Steenore, Steenmetsel o.sv. — — — ven Tone, hvori han yttrer fig om sine Forgangere i Fremstillingen of Skandinaviens fornyistoriske TP, er vad man plejer at kalde fornem, og hang Eharafteris if af de to direct modsatte og hinanden udelukkende nskuelser, fom i denne Sag have fög: ar gisre fig gtels ende, er ingenlunde ngagtig. — — — — eller ei vide vi, frå hvilke Kilder Forf. har hentet fin Skildring af en Anskuelse, hvorom han siger: at den er ar ved at Bere den almindeligt gieldende og anrague. en historiske Forssskning og Kririf har i vor Tid aact en anden, mere Agtvrerdig Hoide, ond den Forf. illggger den, med Hensyn paa Undersogelsen af Mors ens Fortid. Den ved at skielne imellem religies Tro aa mythologiske Bxfener og den handlende Tiivarelse f virkelige hiftoriffe personer. — — — — kre vel hine uvidenskabelige Meninger mer end phantomer, Forf. selv skaber? Eller hvilke ere de Phaw jster ban vil framstille fom Ophavåmend til den nes en almindeligt gieldende Anskuelse, hvorefter alle eth nn oc giste Oplysninger, fom Saga, Tradition og Fel —