BDouppteckning håallelt efter adoctt ctto LUSIVUDH PU LV I IVUNTA Å barp aflidna hustru, då de fom i Sterdhuset antingen äga fordrin gan eller dertill äro skyldige böra fig infinna för att sadant tillfännagifa wa. Signestorp d. 17 Mars 1843. Nils Pehrsson. J tjenst åstundas en kunnia Trädgärdsdräng nu genast eller i brist deraf d. 24 April. Adress fäs på Boktryckerict. Gjenmäle till Maskinbygger Helberg! Det kunde ikke forundre mig at bemeldte H. gav et få lopsagr tigt Svar fom det han og hans Secretair Havde sammentygget og opstillet i denne Tidende N:o 20; men jeg vil holde det langt under: min Värdighed at tiljvare dette usle Väs, der i flere ondfradsfuda SHenpegninger endog indeholder lögnagtigt Opspind. Derimod harn jeg lovet at udbrede et klart Lrs over Sagen, og dette Löfte bör jeg holde. J förge den Contract, H. beråber fig på, skulde han for 600) Rdr 1) ombygge et Tärskevärk og då have 200 Rdr; 2) anbringe en Hakkelsemaskine i Forvindelse med den forrige og dä have 100 Rdr, og 3) bygge en Qvärn og då have Reften, de sidste 300 Rdr. Dette var Bestemmelsen for Udvetalingens men ingenlunde de specielle Pris: fer for hver Deel. Tärskevärket skulde väre besparende på Folk och gåe let med 1 Orer, samt tärske mindst 15 Tx Vårsäd (Havre, Byg. Trindsäd) ligesom det skulde levere Säden, Avnerne og Halmen hver for sig; men ombygt må nu oruges mindst 4 Mand mere dagligt end förs Maskinen gåer tungt med 6 Oxer; den tärffer vet vel nu jeg selv har rettet dens stjäve Gang, men doa ei den betingede Mana: de, og — min kjere D. — de vecd jo selv, at alt gåer I een Bunkå for dem, og aldrig i Gvighed fan de adskille Såd, Avner og Fodere Hängwårket, fom skulde våre fat over Vandringshjulet, er jo heller ikke endn kommed der. Skjöndt nu ite ett Hjul eller Drev er con: centrisk, men alt dafker hid og did; frjöndt Harpen, der har samma Gang og derfor ligesom Tärskevärket gåer tungt og ofte gåer istykker: er et hölft usselt Product og formedelst fin use og uregelmässige Gang så opslidt og opgavet, som om den war af Alder med Methussalem Alt dette uagtet udbetalte jeg, ikke af Dumhed, men af Medynk, d betingede 200 Rdr, og således har H. Ret när han mener at jeg har faret vild i Contracten. Efter denne skulde nu Hakkelsemaskinen di ret anbragt, men H tog feil og bygaede först Qvärnen, måske i der uskyldige Tanke, att jeg i min Forvildelse skulde have betalt ham 300 Rdr og siden i en lille Evighed bleven forlenet med det söde HÅL at Haktelsemaskinen nok skulde komme. Qvärnen skulde vare af syv spans Stene og således indrettet at den kunde udrette alt, hvad en hver anden Qvärn af samme Störrelse kan udrette. Qvårnen ståei der; thi H. har fat den der; men gåe Fan den dessdärre ikke, og al lermindst kan den löbe rundt. Derimod kan den krybe rundt mer Sneglens Hurtighed; men male kan den i Sandhed ikke sämeget a det fan lönne sig, da den med 4 Oxer ei fan male 2 Tr Säd om Dagen. Hjulene löde idelig over Knagene og Forverlingen er galt der regnet med Henson til Hurtigveden. Alt dette uaatet gav jeg H. 204 Rdr, vg det er atter intet Onder om han troer dette skeede i för vitelfen. Endnu stäcr tilbage 200 Rdr, fom Underpant for Hat kelsemaskinens virkelige Födelse, og da den neppe kan opstilles for dem ne Sum, var det vel om dens Födelse var skeet. Således seer d Enhver, hvor uforskammet H. har fremstået med sin falske Fremstil ling af Sagen, og jeg må meget beklage, att han har forvildet si ligesämeget i Contracten og Annonserne, som i sine sletberegnede Mo skinerier. Men — min kjäre Ö! gjör mig den Fornöielse at komm frem med de sakkunnige mån, de omtaler, og jeg skal vise dem hvor kjävt hvert Hjul er; hvor löst enhver Pande sidder oa segler or på Träverket; hvorofte det Hae er gåäet i stykker og udaf fin Stil ling; og — hvor ofte jeg selv har ändret de opståede Feil. De frå vift blive vel tilfreds med den funnigbhedr, de fral finde hos mi og mine Folk. Vil de endelig möde mig for en Ret, fom de dog vi neppe gjör, da skal jeg läre dem uden Vildelse at läse Gontracten, o — ja det var vel for dem om jeg kunde — läre dem at handle der efter. Jeg vil ikke videre udkjävle denne Sag med H., hvilken p rigt ig Sladderkjärlingviis er pabegyndt; men som fremmed i et frem med Land skyldte jeg mig selv og Sandheden de fremsatte Oplysnir — ( — 2 oe SO