En Sang for Norden, afsunget ved de nordiske Kunstnerers sidste Julefest i Rom Kom, Landsmand, see Pokalen luer Og vinker Dig med bredfuldt Maal! J liflig Most af Sydens Druer For Norden tomme vi en Skaal. Vi Alle Nordens Farver bere, Dets Fane samler os i Dag, Derfor dets Navn skal Losnet vere, Hvormed vi vie vil vort Lag. Priis kun Hesperien s Lund, den fagre, Hvor selv om Vintren Roser groe, Hvor Eelne Amoriner flagre Om Gratiers och Musers Bo, Hvor skyfritt Himmelhvalvet maler Sit Azur blaa paa speilblank So, Hvorfra hver Plet tik Aanden taler Den hoie Saga, Mindets Mo. Men blef daa intet skjont tilbage? Mon Syden Alting til sig rev? Kan Nordens Son med Rette klage, At han kun Lykkens Stedbarn blev? Har ei i Nordens Bogekroner Naturen al sin Ynde lagt, Mens den paa Soklans Skulder throner J stolt og majeftetiff Pragt. Og ungdomsfrisk og kraftig bygger End Nordens Folk paa Fadrens Grund, Mens Sydens bedste Skat er Skygger, Dets Kraft et udbrendt Krater fun; Mens Latiums sjunkne Åt sig fletter Af Fedres Daad en Laurberkrands, For Norden Rutids Teon forjetter En Fremtid fuld af Daad og Glands. X Derfor med Stolthet Boegret tommer For Norden, for vort hoie Hjem. Tre Skud det har, men Livet strommer Fra samme Rod til hvert af dem. Hil Sverrigs Soer, Norges Fjelde Og Dannevang ved Bollgen blaa! Ved enig Kraft fin fordums velde Vort Skandinavien atter naae! En Nordmand. Paketbåtfarten. Under loppet af nästkommande wecka kommer Paketbåtf emellan Helsinabora och Helsingör att fortsättas sålunda: S w