Nei, midt i Landet Er et og andet, Som mangen ofte med os har sandet, Gjor dets Fordery. Som for Exempel den gangse Lyft: Til stor at synes, skjondt man er lille, Til Top i Hest og til Kors paa Bryft, Til alt Slags Armod at skjule ville; Den hver maa ftrabe Hos fig at drebe, Og fjeft hos Neften med Pen og Lebe At slaae paa Flugt. Og saa den Hang til at leve hvit: Med Tröffel-Poftet man Bordet deffer, Mens Creditor ikke seer en Doit, Og til Kartofler knap Pungen ftreffer; Den flemme Bane, Sin Krop og Gane Som Maal at fette paa Livets Bane, Den ynke vi. Og saa — ja saa fun: Etcetera, Kvori saameget fig lader ajemme, Da fom vi holde vor Nefe fra, Maaftee den ellers fom stygt i Klemme; Det og for silde Blev, hvis vi vilde Bor Munterhed og vor Vise spilde Paa cetera. Fro vil vi hilse Dig, Danmarks Mai! J fjerne Sekler staa fast Ditt Minde! Din Frygt Du sprede paa Folkets Bei! Om Fyrstens Krone Din Blomst Du vinde! Den sidste Draabe For hvad vi haabe! Det sidste Hurra for ham vi raabe, Som gav os Dig! Dr. B-—o. VI. Kaabestenen i Egebels vang Den 08.D Mar 18409 edi33i. JE AA 10 — —— —