Lod — i Smmmmer Häl Og hwofmtidt ex Handet gyn, Mons vi har paa Kraften fat! Og Hvor langt er pi vel trippet, Medens andre Folk tog Fart! Tvivlen, Vaklen og Forsagen, Tagen-Henfyn op og ned, Rastlos Dovnen hele Dagen — Det er vor Elendighed: Bore Onsker vil fom Apner Veires hen af Luftens Vift, Jndtil vi ei longer sapner Mod og Billie til Bedrift. Ingen Grundlov fan os dakke Hele Tabet, vi har lidt, Men ved paa os selv at troffe Svinde fan vort Dijicit; Yad det da et hen i Taaget Nu fom forhen vore talt: Bi vil garantere Noget Af vor Statsgjeld afbetalt! IIL. For Journalisterne. Mel: Hr. Zinclar drog ovet salten Hav. Hoo er den Mand, fom med modigt Brost Gaacr frem, hvor Marken er aaben, Og fester saa mangen vitter Dost Med Sandhedens blanke Vaaben? Hvo er den Mand, som med sikkert Vid Mod Daarskab svinger fin Svibe? Som sxrore: muntert den trage Tid, Og stjulte Syuder tor robe? Hvo er den Mand, fra hvis raske Pen De Lagcvande udslyder, For hvilte Ufrudct teres hen, Men Saden trives og skyder? Övo er den Mand, fom med rene Ord, Foruden Bukt eller Bugter, paa Borgerens Diff og det gronne Bord Tor lagge Sandhedens Frugter? Den brave Mand ev en Journalist — Saaledes fom han vor Vare Sin Konge tjener ban vel forvift, Og Foliet skylder ham VSre, iv. For den politiske Udholdenhed. Mel.: Vi Sömend gjör ei mange Ord. F — nonu en Skaal — og nok en Skaal — Da Skaaler uden Ende. — NVikrrets SMG CM Mismsdäg aman fig penderMan trorr at have truffet Det, NMaar Taushed man anpriserzSandt nof, der er Veltalenhed 3 Tusheds dybe Stille, Retsom naar Solens Straaler ned Paa svangre Hapdlik spille. Men, evigt Havpdlik var ct godt, Der ties fan for kenge, Då aldrig vist vil Tausbed blot Saa langt fom Ordet trenge. Nei lyde man der nu, fom fer, En Tale, djerv og aaden, Fil den gader op, pver luffet Dor, For Sandbeds frerfe Raaden. Og hver, fom Dre bar, ban hor! Tael hver, fom er befjelet! Tyi Doden stander for vor Dor, Har forst vi mistet Malct. O, J, fom spotte Tidens Trang, Oy det, dens Stemme freever, Sa iffe merfe fan engang, At felv I med det forxver, Ö, lotter til den frerfe Rost, Mens end J kunne lytte: Hvor forst er Dai, der konmer Höst, — Al Modstand ei vil nytte! Derfor en Skaal — og nok en Skaal — Og Skaaler uden Ende For hver, fom mod det felcda Maal Sit Blik vil freidig vende, Som vandrer fast, med sikker Fod, Bag Rets og Sandheds Fane, Da vorder hver, fom staacr imod, Jkkun sin egen Bane. v. Slutningssang. Mel.: Jeg synger gierne om Kongers Magt. Endnu en Skaal, för vi reife os, En Skaal for Alle, fom her fom sammen, Og fom, hver Tviol og hver Fryat til Trods, Gienhilse Dagen i Fryd og Gammen, Som Haabet nere, At den vil bere Til Danmarks Lykke og Danmarks ISre En Hjornestcen. Da, mens vi tomme det sidste Glas, Et gammelt Lofte oi ber gientage: At gave bver Fjende fit Lobepas, A wmiöxrc Tostonr Aosso