2 Der hvor den stolte Rana Med Bölgens dybe Sang Om Svea, Nora, Dana Det sölvblaa Belte hang, Der staaer en Folkestamme Ved Nordens klare Hal Af At og Sprog den samme Paa Slatte, Fjeld og Dal. Naar fordum Luren kaldte Til Hildurs röde Leg, i For Viggo, Biarke, Hjalte Selv sterkest Fjende veg. — Skjöndt Kjampebrynjens Ringe Sprang knust af Oldets Vägt, Skal Stjaldens Drapa klinge Om höie Asers Slägt. Og Sönnerne de stärke Af Mimer og af Thor J hjertet skulle märke Den dybe Röst i Nord. U — För fjerde Chri En Sfaal for Gamle Skandinavia den 28 Juni 1829, Tegnär og Oehlenfåldger Har väldigt sjunget den; Det styrker, fryder, avåger Hver nordisk Ungersvend. Thi Kraften er ei svunden ra Odins gamle hjem, Der har den Kjämper funden; Lydt Saga nåvner dem. Og Gravöl vil hun feire For Juul og Torstenson, For Gustaf kl Seire, ians Aand. Lyd höit i Bögeskoven! Ö Lyd höit fra Dal og Fjeld! Brus väldigt over Voven Bor Sang fra Hjertets Vald! Träd frem, hver nordisk Broder Löft Hornets Fod frå Bord! Cor Skandia, vor Moder! sor Enighed i Nord!