YVETTE — OMVUVR (4114 HUlUHIOU ICMGAm Salla afton, de öfrige först i dag på morgonen. — Så slutade det tredje nordiska folkmötet. Jag bifogar här texten till sångerna i Tivoli och vid Hilleröd: I Tivoli. Mel.: Malcolm Sinclairs visa. Det var ej vore Feedres Skik At ömme sig og klage, For Livets Herferd Hug og Stik Dem böd og bittre Dage; Med Viljen spendt til haardest Slag, Med dybest Hjertevunde, — Med Horn i Haand i Kempelag De le og skemte kunde. Lad frit os fölge Fsdres Spor Det skal os inte skade, Fast Sorg og Harm i Huset bor, En Stund at samles glade. Vi vil ej söge Bod for Saar, Men Styrke til at bere Og vende Tidens tunge Kaar Til Folke-Gavn og-Ere. Thi Kraft i Gledens Skaal er lagt, Naar Kjerlighed den fylder, Og sanket ved en karlig Magt Er dette Mödes Mylder: Yed Broderblodets dybe Kald Ved Troen paa, at sammen Er snot for Norden Sejr og Fald, Frygt, Haab og Sorg og Gammen. Velmödt ved Sundets fagre Strand Vi tör hverandre byde, Hvorhelst vi kom fra, Mö og Mand, Om Göte eller Jyde. Til samme Harn — mod samme Sker Os samme Bölger beere: Til Lykke da med Stevnet her! Og Norden Held og ZEre! OR Vid Hilleröd. I Mel.: Du gamla, du friska, du fjellhöga Nord. Det suger og drager i Hjerternes Grund, Hvor Folkelivets rene Kilder springer; Fra skilte Hold de strömmer mod samme Hav og Sun Dem Tidens Aand med lonlig Velde tringer. Og velter dem Raahedens Jatter et Bjerg I Vejen, de fosser frem derover, . Og stenger med Sandflugt dem Smaasinds feige Drerg, Snart rinde dog igjen de klare Vover. Thi störst er blandt Stormagter Hjerternes Trang; De samles tilsidst, som sammen höre. Fra Norden et enstemmigt Folkeraab engang Skal skurre stygt i gridske Fjenders Öre, Hil dem, som fra Borgens den höjeste Tind Vil lytte til Folkehjertets Röster! Og hil de To som glade med kjerligt Ungdomssin Hinanden rekke Haand fra skilte Kyster! De vise den Vej, som saa mangen ej saa, De varsle, at Flere vil den trede; For dem, der lzenges, skal som et Tröstetegn del staa, I Gud unde dem al Livets bedste Glade! ; C. R. II. Mel.: Vårt land, vårt land. Mit Land, mit Land, mit gamle Nord, ö Mit kjzere Fedreland, ö Hvor Sund om skorkrandst Nses sig snor Hvor Egen kjekt af Fjseldet gror; Jeg elsker dig, du gamle Nord, Mit eget Fedreland! Og dog, hvad har du lidt og stridt, Hvad har du taalt for Nöd! Af Örnen blev din Vinge sjidi, Lindormen har i Hel dig bidt, — Kan Aanden end du drage frit I al din Sorg og Nöd? Mit Land, mit Land, mit Fsedreland, Ver tröst og stol paa Gud! Din Fjende bygger kun paa Sand, Som hules ud at Bölgens Vand, Han bygger paa en Afgrunds Rand, — Ver tröst og stol paa Gud! ö For Sveaborg du faaer vel Bod, For Danevirke med: Kast from dig ned for Korsets Fod, Velg Herren til din Förer god, f i 1 j l Da skal du kjöbe med dit Blod Paany dit Vxngeled! Da maler Frodes Kvsern paany Os röden Guld i Gevn, Og da skal atter Dag der gry, Og Snekken gaar med gjenfödt Ry: Tre Kroner löfter den mod Sky, Men Frihed star i Stevn, Frederik Barfod. fr — — 0 Göteborg den 6 Juli. Staden och Länet. . Våderleken. En stark sydvestlig blåst g sedan morgonen har straxt aftar miJHAAHA