Nel.: Ja vi elske dette Landet. För til blodig Kamp paa Valen mödtes Nordens Folk, Sverdets Tunge förte Talen, den var deres Tolk. Asazettens trende Grene, Avind skilte ad, det, som skulde dem forene — vendte sig til Had. L:engst er denne Tid forsvundet, Fredens Morgengry lyste atter, Broder fundet Broder har paany; Nu for Fredens Dont at dröfte de tillmöde gaar for tilsammen sterk at löfte det de skilte ej formaar. Derfor stevned vi til Thinge, mödtes vi ikveld; og her lydt skal Talen klinge om hvad vi til Held for Arbejdets Sag kan gjöre, hvad maa bygges paa, som os kan til Sejer före, og vi Maalet naa. I, som ved vor Fylking stande fremst og Banret ber, gjeve Mend fra Brödrelande her velkommen ver; Og naar atter bort I drage til vort Söskenfolk, I vor varme Nilsen tage med og ver dens Tolk.