dalrar endast väga 55,664 lispund, och den skulle följaktligen kunna bäras af 2,783 man. Skulle Rotschild hafva burit sin dagliga inkomst i silfverrigsdalrar i sin portmonnä, så skulle denna hafva varit mycket stor och han sjelf stark, ty denna inkomst skulle vägt öfver 152 lispund; han kunde hafva baft nog med att under en dag släpa B. en timmas inkomst, ty den skulle, alltid under lörutsättning att den bestått i danska silfverrigsbanksdalrar, vägt öfver 1 centner. Under den sednaste verldsutställningen i London funnos der 5,000 omnibussar och 13,000 droskor i gång; räkna vi en omnibus lika med 2 droskor, så blir det hela lika med 23,000 droskor. Ifall den aflidnes förmögenhet, förvandlad i silfver, skulle blifva befordrad af dessa åkdon, måste hvarje droska vara belastad med öfver 60 lispund, hvilket fullt ut är så mycket, som 6 fullvuxna personer öfverhufvud taget väga. Genomskärningen af en silfverrigsbanksdaler antaga vi till 13, tum. Rothschilds förmögenhet, förvandlad i dylikt mynt, skulle, om mynt låge vid mynt i en rad, utgöra en linie af öfver 2,783 mils längd. Den skulle alltså vara längre än hälften af eqvatorn och längre än middagslinien från nordpolen till sydpolen. Under köpenhamns bredd skulle denna linie sträcka sig genom 329 längdgrader. Lades den första rigsdalern vid Köpenhamn, så skulle linien kunna gå i ostlig riktning öfver sundet genom Sverge, öfver Östersjön, genom hela Ryssland till Stora oceanen, derpå öfver detta haf till Nordamerika och tvärs igenom hela denna verldsdel och öfver Atlantiska hafvet nästan till kusten af Irland. Under Stockholms breddgrad gkulle denna silfverlinie räcka rundtomkring jorden. Rigsbanksdalrarne hafva olika tjocklek. Vi hålla oss till dem, som äro slagna i Kristian VIII:s tid och antaga deras randtjocklek vara 1132 linie. Hade man nu Rotschilds förmögenhet i sädant mynt och lade man den ene silfverslanten på den andre, så skulle deraf bildas en silfverpelare, som vore 232 mil hög. Det högsta berg vi känna, antages vara af 146 mils höjd och, för att uppnå nämnde silfverpelares höjd genom att uppstappla dylika berg på hvarandra, skulle man dertill behöfva 199 dylika berg. ,Dölen om Daa. (Ur ,,Lunds Veckoblad.) I Öle Vinjes tidning ,,Dölen är följande ganska lustiga lilla artikel att läsa, hvilken vi meddela, för att de af våra läsare, som äro deraf intresserade, en gång må få se ett prof på detta norska landskapsmål. Professor Daaes skandinaviske Forelesningar i Kjöbenhavn er det no Slutt med, sjaa me af danske Blad. Det er skandinaviske Forelsesningar forsovidt som det var ein skandinavisk Tanke, at der skulde koma Protessorer fraa det eine nordigke Universitet over, til det andre og halda sine Forelsesningar, med ein Sambandstanke til Grunnlag: Rasmus Nielsen kom hit ifjor Haust og Protessor Malmström ifjor Vinter, og Brandt foor til Upsala ifjor og no Daae til Kjöbenhavn. Det heve soleids gjengjet Ringen rundt, at kvert Land heve sendt sine Folk, og Utbyttet er vistnok det, at det er best, at kver Nation gjev seg tilfreds med sine Folk; for ingen heve ein so stor Mann at senda, at der tor Grannelandet er yokot nytt og framifraa ved henom. Her er inkje Geni ved nokot af desse Universiteter. Det er ,,Compagnitravere allesaa man, og at senda slike Folk ut er berre at berut sin egen Armodsdom. Rasmus Nielsen fraa Kjöbenharm lserde os den glimrande kjöbenhavnske Armod, og Malmström lerde os den meir simple svenske, og Brandt maatte vist lera Upsala vaar, som icke var betre, Her er mange gilde Folk baade her og der aust og der sud, men det er jo underlegt med det, at dei beste ikke höva for slike Sendingar f. Ex. Schweigaard her og Seve i Upsala. Kunna deij skriva, 30 kunne dei ikke tala, og so kan det vera serskilde Fag dei hava, som anten berre höyra til det serskilde Landet eller ikke tiltala Aalmennsansen. Daae er ulikt den bedste af alle desse ,,amhulerande Skandinavor; men det er etter alt greidt, at han ikke heve gjoristor Lykke noi Kjöbenhayn. Hanereit Mennenke Daae, esi skjeirt og skakkjöyrt, det forstend seg, men han er i sit Slags ein Figur, og dette er melr en nokon af desse andre ero. Han var den einaste, somm vaart Universitet anstendigt kunde sende af Garde. Men endaa kan han ikke staa seg i Kjöbenhavn. Kver Nation have sine Krav og sin Smak, og derfor verdt det vist best, at kver er for seg, og at det verdt Slutt med desse ,,gjensiåige Forelesninger. Er her i nokot! at desse Land ein framiiraa Mann eller ein som af seg sjölv vil koma, so bör alt vera fritt og han velkommen. Men at pina og plaga seg af Pligt med at finna fram ein Utsending, det er urimeligt og förer berre til pieusidigt Yyklerik, som her er Guds Gaaror af i Fyrevegen, om ikke Universiteterne og skulle vera med i det. I Politikken höyrer slikt heime, for der kan det so ikke undflyes, men lat Vitenskapen vera fri for det! Det var sannt, det bör uplysas til vaare Etterkomarar, at det mest er Damer, som höyra paa desse Forelesningar. So var det her med R. Nielsen. Det var no og Damephilosophi han foor med. Og so er det og med Daae no i Kjöbenhavn. Det er nemlig uplyst, at af dei 160 Aahöoyrar var det 140 Damer. Det minkad med Folket frametter segje Dagbladet, men det maa vel hava voret der som her, at det var Herrarne som vardt leide og gingo ifran.