Waxholm. Ötverallt å stränderna, äfven på de högsta branterna å Södermalm, syntes hopar af menniskor, som tillropade och tillvinkade de kära bortdragande gästerna ett farväl. i Å tullhuset å Blockhusudden var med grönt i kolossala bokstäfver anbragt ordet Farväl! och från flera ställen vid stränderna helsades fartyget med kanonskott och hurrarop. På tullhuset voro svenska, danska och norska flaggorna hissade. Såsom bevis att äfven frånvarande landsmän i andra länder följt dessa händelser med deltagande, må anföras följande telegrafrapport anländ på afskedsdagen: Till sestkomiten för Upsalafararne! Norrmän och Svenskar i Göttingen och Hannover helsa sina skandinaviska bröder. De beklaga att icke kunna sända sin bjertliga belsning ända till Upsala. Skandinaviska föreningen i Hannover. Sedan framställningen om sjelfva tilldragelserna härmed blifvit afslutad, vilja vi tid efter annan meddela några af de tal och sånger, som synts oss mest anmärkningsvärda. Så återgifva vi i dag kandidat Plouvgs tal till konung Oscar vid festen å Drottningholm, så iydande: Med Deres Majestets allernaadigste Tilladelse skal jeg som Ordförer for svenske, norske og danske Studenter fremföre vor underdaanige og eerbödige Hyldest og Hilsen. Vi hilse Deres Majestat som det svenske og norske Folks alment elskede Konge. Vi, der lyde under en anden, ikke mindre folkelig og ikke mindre elsket, Drots Scepter, vi kunne saameget desto bedre viere med at yttre Höjagtelse og Hengivenhed for vore Brödres Fyrste. som vi veed ocf nylig af Deres Majestets egtn Mund have hört bekraftet at et hjerteligt Venskab forbinder Dem med vor Konge, hvem Deres Majestat ikke har kunnet hilse paa nogen for hans Iljerte kjjrere Maade end ved at sammenfatte ham og hans Folk i samme Skaal. Vi hilse Deres Majestaxi som den, der frå Thronens flöide seer ydmygt op paa vore farles Fiedres store Minder, der erkjender, at disse ere de nordiske Folks störste Skat, der med os önsker at de maae gjenfödes i en erecfuld Fremtid. Vi hilse Deres Majestat som den, der, klaed si Magtens Purpur, håiagter enhver Aandens frie, rene og redelige Stra-ben, der med gavmild Omhed har sögt at fremme og frede den videnskabelige UdvikI ling, ja — der selv med Held dyrker Videnskaberne. Vi hilse Deres Majestat som den, hvis Bryst svulmer af Poesiens og Harmoniens Fryd, hvis Ore med Glade lytter til Ungdommens Sange och Digterens Harpe, ja — der selv er elsket af Muserne. i Vi hilse Deres Majestat som den Fyrste, der paa Deres Vaabenskjold har skrevet de skjönne Ord: Ret og Sandhed, og har stratbt at gjöre dem til Sandhed; som den, der har gjort Ret mod Qvinden ved i at give hende lige Arveret med Manden: som den, der har gjort Ret mod Deres norske Undersaatter ved at indrömme deres billige Krav paa Nationalitetens Anerkjendelse; som den, der har gjori Ret mot deres svenske Undersaatter ved at fri; hverv og Kunstflid fra Forntidens trykkende Baand; som den, der nu gjennem 12 Aar har fört en mild, human og retfrdig Regering og til Lön derfor har seet Deres vende Riger fremblomstre til en för akjendt Velstand. Vi hilse endelig Deres Majest:et som den, hvis kongelige Hjerte deler den Begeistring for Nordens aandelige og nationale Enhed, hvoraf vi Alle besjeles; som den, der med Tilfredshed og Glade har seet Nordens Ungdom smelte sammen i eet stort Broderskab og paa dette bygger Haabet om en lykkelig Fremtid. Naar en Del af os strekke vore Onsker og Forhaabninger ud over Nutiden og den narmeste Fremtid: naar ikke Faa af os önske og haabe, at Forsynef engang vil tilstede, at den Pagt, de nordiske Folks Iljerter have sluttet, udtrykkes i Staternes Form — saa bede vi Deres Majest:ut Vere sorvisset om, at disse Önsker och Forhaabninger ere forenede med ubrödelig Troskab mod Nordens regerende Konger og med uräkkelig Agtelse for enhver beptaaende lovlig Tilstand. Maa det derfor viere os tilladdt frit og aabent at udtale, hvilken Fremtid vi ansce mest betryggende for Nordens re och Selvstendighed. Allernaadigste Konge! De böd forleden Dag selv Deres Folks Gisester velkomne til Deres IIovedstad. De kappes i dag med Deres Folk i Gjastfrihed; De har aabnet Deres Hus for os og trader i vor Midte som vor kongelige V:ert. Denne naadige Velvillie skal vere os uforglemmelig. Vi bede Deres Majestet mottage vore rörte Hjerters oprigtige og 2erbödige Tak. Vi bede den almagtige Gud bevare Deres Majestet og Deres kongelige Hus til Held og Velsignelse for hele Norden. Lenge leve Hans Majestet, de forenede Rigers, Sveriges og Norges Konge, Oscar den Förste! A — —h Utrikes Yyheter AUPDPNLNREN PFrÅFOn am raiag ufskrifnine — —