To Broderskarer vente Dig, o töv dog her en DD Kjende! Og ind de drog til hver iser, höit Jubelen sig heved, Og, medens Haanden trykked fast; af Glede Hjertet beved; Og Axelstad og Lund den Pagt med Upsala fornyede, Som Tid og Skjebne aldrig skal faae Magt at sönderbryde. Men videre var Fartens Maal! — De slöi med Liengsels Velde Til Norges gamle Sagaland med granbevoxne Fjelde: — To Gange för paa fremmed Kyst vi savned Norges Svende, Nu vil i deres eget Land vi lere dem at kjende! — Saa kom Du hid, Du 2edle Gjest! Af trende Rigers Bönner Ledsaget paa din Ungdomsfart Du staaer blandt Norges Sönner, Og Norges Sönner trykke Dig til trofast Broderhjerte; Fra Fjeldets Bann som i hvert Bryst höit flammer Gledens Kjerte.