Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 11 januari 1853, sida 1

Og Skoven böiede sin Top og visted den i möde, Og Blomstervrimlen sendte den fra Vang sin Duft, den söde. Og Fuglen slog med tifold kraft i klare Luft sin Trille; Ei Folket blot, — Nationen og den kjerligt hilse vilde, Thi megtig, stolt og kostelig mon Snekkens Ladning vere, — Det var den Slegt, som i sin Haand skal Sveas Fremtid bere. Og hvor de Svende nu drog ind til kort og flygtigt Möde, Der slog af Glede hver en Barm, der saaes hvert Öie glöde. Det var som om i dem man saae Forjettelsernes Stjerne; Hvo seer ei glad sit Fremtidshaab, hvo favner det ei gjerne? Men da de gled i Sundet ind, Fsom skiller tvende Kyster, Og tvende Folk, som diet har den samme Moders Bryster, Da kaldte tusend Stemmer dem: kom hid, Du kjere Frende!