När så vi räckt hvarandra handen, I frid vi vårde hemmens härd; Men flyger stridsörn öfver landen, Vi kämpa gerna mot en verld, För friheten den sekelburna, För allt hvad bjertat äger kärt, För vänskaps eder, heligt svurna, Att dö är som att lefva värdt. Sang til Foreningen. Der stod paa Upsals Sletter Et megtigt Gudetre; Et folk i tvende Etter Derunder bafde Le. velasandt, ved Fjeld och Dale Var Slegten bleven deelt; Men Het i Aand og Tale Betegned den som Heelt. Da Gudetreet visned I Hedenoldets Brand, En Kulde gjennemisned Det ganske Tvillingland Da kom der tunge Stundec Da kom der Ufredsaar, Og Brödre blödte under Hinandens Ulivsaar. Dog — naar de gamle Himla Först sjunkne var i Gruus, Da var der spaat et Gimla, Et nybygt Gudehuus; Der skulde gigeve Frender Paany med Ungdomslyst Hinanden give Hender Til Leeg og Vennedyst. Se, nu er Alt forhaanden! Hvad varslet blev, er skeet: I Kraft af Broderaanden De To blev atter Eet: Og Nor og Svea smile Til al den gamle Dyst, Imens de kjerligt hvile Op til hinandens Bryst. Fred over Tvillingetten! Fred over Frenders Pagt! Nu kjender Fjeldet Sletten Og sander, hvad er sagt: Har Bjerg og dybe Dale End Broderstammen deelt, — Een Drot, een Aand, een Tale Betegner den som Heelt. P. A. Jensen. En Hilsen fra Danmark. Om det glade Stevne freder Klippemuren atter nu; Fjernt vi sidde, men hos Hder, Brödrel er vor Sjal og Hu. Mindet funkler uden Taage, Al vor Liengsel vaagner brat, Snelt den med den lette Maage Haster over Kattegat. Om end svagt — vor Röst maa klinge Med i Eders Dobbeltchor, Vore Önsker maa vi bringe Til den glade Fest i Nord, Prise Rosen, som Skjersommer Lokked ud af Fjeldets Gjem, Höjere end alle Blommer, Som ved Sundet spire frem. Thi vi veed, at I, som mödte, Mod vor felles Fremtid see, Veed, at Pagten, som I knytte, Er en Pagt imellem Tre; At I nevner os med Glade, At I mindes os med Savn, At — er Nordens Aand tilstede — Prises ogsaa Danmarks Navn. Ja vi veed, at nu mod Maalet End en Kjempeskridt vi foer, Åt den Sol, som hist har Straalet, Varme skal det hele Nord, Veed, at Baandet, som I slette, Mellem Jer till felles Held, Og skall knytte Nordens Slette Festere til Nordens Fjeld. Derfor prise vi den Stjerne, Som har ledet Eders Gang, Derfor flyver fra det Fjerne Op til Jer vor Takkesang. Tak til Brödrene de kjere! Tak till Norges gjestfri Strand! Tak for Mödet! Held og sEre 5 1