5410. Af de vid festen afsjungna sånger hitsätta vi endast den sista: Afskedssang (Af Hauch) Vi seiled herhid med Jubelsang, Snart seile vi atter tillbage, Mens Fuldmaanen glimter på Fjeld og Vang Og drömmer om hensvundne Dage. Snart drage vi bjem fra Norges Land Til Danmarks grönkledte Sletter, Os skiller det rindende Nordenvand, Men aldrig vi Eder sorjetter. Hvorhen vi saa ferdes paa Verdens Ö, Vi aldrig det Land kan glemme, Hvor Gjestfrihed bygges ved Fjeld og ved Sö, Og Troskab i Hjertet har hjemme. Hvor Droslen kvidder saa venlig og glad, Mens Birken dufter i Dale; Hvor hundrede Vandfald istemmer et Kvad Om Livet i Bjergenes Sale. Hvor Foraaret drömmer om Edens Glands, Der straaler, skjöndt aldrig den brender, Hvor Huldren synger bag Fjeldenes Krands, Om Skatte, som Verden ei kjender. — Nei aldrig vi glemme det Venskabsbaand, Der snoer sig om Nordens Stammer, Og aldrig vi glemme den megtige Aand, Hvis Ild mellem Bjergene flammer.