—HAMAR, den Öte Februar. — Ångaaende en i Ringsaker Prestegjeld nylig stedsunden, frygtelig Begivenhed se vi os ved velvillig Meddelelse istand til at berette Fölgende: Gaardbruger Peder Kristoffersen Kolstad eller Snilsberg, der for endel Aar siden for uanstandigt og utilbörligt Forhold mod sin Fader blev dömt til Slaveri paa Livstid, men senere efter indgiven Ansögning lösladt, er nu sat under Tiltale for ved Mishandlinger att have sorvoldt sin Kones Död. Under det i denne Anledning optagne Forhör er det oplyst, at Konen, der afgik ved Döden den 7de f. M., fra Barnsbeen skal have veret vand ved og faaet Smag paa Brendeviin, til hvis Nydelse hun af Manden under hans idelige Fylderi opmuntredes og endog ved Magt bragtes, naar hendes Lyst var tillfredsstillet, idet han, ved at gnide det Glas eller den Kop, hvori Brendevinet var, saalenge mod hendes Tender, at hun blef nådt til at aabne Munden, tvang hende til at drikke, hvorhos Prygl og Mishandlinger hörte til Dagens Orden, iser i den sedneste Tid, da begge Egtefzellerne i hele Julen stadigt holdt Sengen og drak dygtig. Under dette Levnet sik Konen ikke et eneste Oieblik, endog i allernödvendigste ALrinder, Tilladelse til at sorlade Sengen, hvor hun modtog sin Prygl fra Morgen til Aften, saa at hun, for nogen Tid at vere fri hersor, ofte maatte tilkalde Slegtninge og Tjenestetyende til at sidde inde i Vierelse, Den sidste Aften skal imidlertid Skriget have veret end mere gjennemtrengende end ellers, og Tjenerne maatte, for at befri hende, tage og legge hende paa et Bord, uagtet idelig Protest fra Manden, som paastod, at hun hverken var syg eller klein; men at det hele var bare Fulhed. Paa dette Bord var det da hun opgav Aanden. Forövrigt skal det nok vere tvivlsomt, hvorvidt de tillföiede Mishandlingar have sorvoldt hendes Dåd, thi ved den over Liget afholdte Obduktionsforretning er det vel befunden, att overdreven Nydelse af Brendeviin har forvoldt Döden, men att hun icke er bibragt noget Saar eller Stöd, som kan have foraarsaget denne. Pryglene bestode nemlig viesentlig i saakaldet Törbank og Haarsafrivelse; Manden havde nemlig lugget Haaret nesten aldeles af hende og den sidste Rest, hun havde igjen, asskar hun selv, for at undgaa, at det sknlde afrives hende. Hele Hovedet stod i eet Saar. — Angjeldende Peder Kolstad blev ogsaa isjor Höst sat under Justitiens Tiltale for mod bedre Vidende at have anklaget en af sine Tjenere (som ofte havde lagt sig emellem for at redde hans Kone fra Urhandisger sor Tyveri samt sor herom som Vidne at have aslagt falsk Forklaring for Retten, saa at det af det her Refererede maa vere klart, at han er et i Bund og Grund fordervet Individ. Han er forresten en taalelig formuende Gaardmand, och Rygtet vill fortelle, at han skal have sormaaet en Sagförer til at antage sig hans Forsvar; imidlertid hensidder han fortiden i Fogderiets Arresthuus.