Laurvigs arbetareförening. Om denna skrifves följande till en Norrsk tidning: Idag — den 27de December — Aarsdagen efter Arbeiderföreningernes Stiftelse sandt en smuk Demonstration Sted. Kl. 12 Middag samledes omtrent 200 af den herverende tilligemed endeel af Frederiksvaerns Ärbeiderforenings Medlemmer i Fritzöbakkens Skolelokale. Her blev en af Laurvigs Forening anskasset smuk Fane af Silke, hvorpaa er indskriberet -Kun Retferdighed sordre vis, indviet. Samtlige begave sig derpaa i Procession med Borgermusiken og Fanen i Spidsen til Byens Storthingsmand Kand. jur. Sverdrups Bolig, hvor Ordföreren for den valgte Deputation henvendte en Begjering til Storthingsmanden fra den hosstaaende Forsamling af Arbeidere om paa det nu snart sammentredende Storthing at gjöre Sit til Iverksettelsen af de Reformer i Arbeidernes Stilling i Staten, hvorpaa den bekjendte Petition fra de norske Arbeidere til hh; M: Kongen henpeger, saavelsom overhovedet at bidrage til en tilsredsstillende Lösning af Arbeiderspörgsmaalet, denne Tidens store Opgave; han udtalte tillige Arbeidernes Erkjendelse af, at der stillede sig mange Hindringer iveien for Gjennemförelsen heraf, men holdt sig tillige sorvisset om, at de kunne ryddes tilside, naar Thingets Mend med Alvor i Villie og Kraft i Handling strebede derhen, og tilbageholdt ikke Glaeden over, at Frygten for, at Arbeiderne skal bytte den hvide Fane med det råde Banner, der neres saavel i de begunstigede Borgeres Vaaninger som i Palladset, da vilde vere forsvunden, medens Tilfredsheden festede sin Bolig i Arbeidernes Hytter. Sverdrup takkede derpaa Arbeiderne for den Tillid, de havde til ham, vel vidende, at Forsamlingen ikke bragte ham en personlig Hylding, men betragtede deres Henvenden til ham som en Spore mere til at arbeide for Sagen, idet han tilönskede Arbeiderne alt Held. Ordföreren udbragte derpaa Held for Storthingsmanden for Laurvig, og Forsamlingen istemte et 9 Gange Hurra ledsaget af Fansarer. Derfra begav man sig ned ad Storgaden til Slutteriet, hvor Hurra med Fanfarer udbragtes for Trykkesrihedens Martyr, den fengslede Jurnalist J. Steenberg. Denne aabnede derpaa et af Borgerarrestens Vinduer og takkede Forsaamlingen for den Opmierksamhed, som vistes ham. Processionen gik derpaa tilbage til Lokalet, hvor en Skaal for Markus Thrane, som Arbeidernes Talsmand, tömtes i Viin. Da Steenbergs Helbred og Sindsstemning ikke tillod ham at fremsöre hvad han önskede ved UUförelsen af Vivatet, tilstillede han Arbeiderforeningen kort efter en Skrivelse, der inden Foreningen öieblikkelig blev refereret og hvori han gjentog sin Tak for Foreningen for dens Fremtraden, for derved at legge for Dagen dens Opinion mod Magten og dens Heroers despotiske Forhold til den frie Presse og gjorte Forsög paa at kue den Frihed, der i Grundloven er erkleret for frie, ligesom han ledsagede sine faa Ord til ethvert Medlem af Foreningen med de bedste Önsker for disses Fremtids Vel. Forsamlingen adskiltes Kl. 4 og den bedste Orden herskede.Riksdagen.