Tacksägelseadressen till de Svenske och Norrske frivillige, som deltagit i danska kriget och på hvilken nu öfver allt i Danmark samlas underskrifter, har följande lydelse: Vor broderlige Hilsen! Medens vi Danske med rörte og taknemmelige Hjerter tiljuble vore egne hjemvendende Krigere vor Hilsen, gribes vi af den samme Taknemmeligheds Fölelse imod vore heltemodige nordiske Brödre. Da vort Fedreland i Farens Stund reiste sig til Nödverge, til Forsvar for sin Ret og Selvstendighed, til Vern for sit og Nordens eldgamle Grendseskjel, da trengte Kampraabet frem hinsides Sundet. Og ikke forgjeves löd det iblandt Nordens Urfjelde: mangen herlig Yngling, mangen edel Mand ilede hid fra den fjerne Arne og stillede sig i de Kjempendes Rekker. Med höimodig Djervhed have I, vore Fostbrödre! paa Farens Dag blandet Blod med vore egne Krigere; i vor moderlige Jord bevares Stövet af Eders faldne Helte. At frede om disses Minde skal vere os en hellig Pligt; deres og Eders Navne skulle vere indskrevne med uudslettelige Runer i Dannerfolkets Hjerte. Vel er Trengslernes Tid endnu ikke omme: snart ville maaske Danmarks Sönner atter nödes til at drage Sverdet imod overmodige og underfundige Fjender. Men ikke destomindre föle vi allerede nu — medens Vaabnene hvile for en Stund — en levende Trang til at udtale for Eder, I dyrebare Brödre! Dannemends varmeste