Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 6 juni 1849, sida 2

Äf dessa böcker har han jemte följande skrif velse sändt 100 exemplar till Sverige: 50 ti Stockholm, 25 till Götheborg och 25 till Malms att företrädesvis till läsesällskaper utdelas. Skrif velsen lyder som följer: Brave svenske Mend og Brödre. Det maa vel synes synderligt, at jeg, sor ganske Fremmed for Eder, oversender hosfölgende tvende af mine Skrifter, 100 Expl. a hvert. Men det maa nu synes nok saa synderligt, ja nok saa egent, saa kan jeg dog ikk Andet. Som Medlem af den skandinaviske Forening, kom jeg i Besiddelse af flere ypperligere svenske Skrifter. Intet var mig til alle Tide mere afskyeligt end det forhen mellem Eder og vort Folk herskende Nationalhad. Hvor stor derfor min Glede var, ja hvilken Enthusiasme jeg fölte og endnu stedse i mit 83:de Aar föler ved det Venneog Brodersind, der i det Sted i den nyere Tid indtraadte mellem begge disse Folk, har jeg udtrykt i det större Skrift S. 87 etc. ligesom jeg og har i det mindre ei alene gjentaget samme gledelige Yttringer, men og derhos S. 67 bevidnet Eder, hvor hjerteligen vi paaskjönnede, at saavidt og bredt dette Eders Venneog Brodersind mod os strakte sig fra ÖreSund til Torneaa, saa aandede det og et sandt sog egte Christensind allevegne, da det yttrede sig ei alene i Ord og Fölelser, men udgiöd sig derhos saavel gjennem lavere, som höiere Classer af Brödre i rigelige Sammenskud til vor fleersidige Understöttelse i Trengselstiden. Ja, hvor gjerne önskede jeg for min ringe Part at kunne bidrage til Styrkelsen af dette gjensidige Vennesind — et Vennesind, for hvilket jeg, som sagt, föler saa varmt, at Tidenden om sam— mes Aftagelse, end sige Ophör, vilde tynge sterkt paa mit Livs sidste Öieblikke, fordi jeg i desse vore Skandinaviske Sympathier herhos biner de förste Spor til lignende europeiske, der skulle drage alle övrige Nationer i denne vor Verdensdeel til hinanden, for at samle dem tilsammen, i den af Propheten, efter min Formening bebudede, lige indtil Dagenes Ende bestaaende Universalstat. Nei Han, den Fredens och Kjerlighednns Gud, i hvis Haand Menneskenes IIjerter ere som Vandledninger og som böier dem til Alt, hvad han vil, han maa ei alene have virket dette Sind i os og vil bevare det; men tidligt eller sildigt vil, ved hans ledende Haand, det hele övrige for störste Delen i Öieblikket saa uchristeligt splidagtige Europa i Ligesind fölge os efter. Nu Gud vere med Eder, kjere svenske Venner og Brödre! ja han vere med os Alle! og modtager det Eneste jeg formaaer at sende Eder, som et Beviis paa min inderlige Agtelse og Hengivenhed, ligesaa velmeent, som jeg velmeent sender det. Hjermind pr. Randers i Jylland Mai 1849. H. Bjerregaard. Sogneprest etc.