Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 1 augusti 1848, sida 2

Till Red. af den i Malmö utkommande tidi: Snällposten har af Notarien 4. J. Afzelius hvilken ingått som frivillig i danska armeeu är känd som vitter författare samt nu uppt håller sig i Köpenhamn, för att taga en får Å befordran till officer föreskrifven examen, blifg vit insändt följande, med begäran att få sand. ma i tidningen upptaget: ÅÄf flera landsmän, med hvilka jag sammar p träffat i Köpenhamn, har jag med smärta och harm hört, att frih. k. Lejonhufvuds hjeltedi omtalas på ett, för hans Danska vapenbrödesn förklenande sätt. Då jag sjelf mången vari stund haft tillfälle att se med hvilket trofad! lugn den tappre Landtsoldaten följer sin o cer i elden, anser jag mig skyldig mina va, penbröder (hvilka först då, när mullen gömd ; den allmänt älskade falines stoft, lemnadj. honom i sticket) skyldig sanningen, att met. dess egna vapen krossa dessa lömska rykte hvilka, födda i mörkret, så gerna vilja svärtj ned allt, som icke bär dess egna färger. NO , danstående, med sanningen fullkomligt öfves enstämmande berättelse om detaljerna vid L— död, har en Frivillig, bataljonskamrat med s slupade, benäget meddelat mig. Köpenhamn i Juli 18448. A. J. Afzelius. Som Öienvidne til de våesenligste Omstaer digheder ved Lejonhufvuds Död bar jag troq at skylde hans Landsmend en Beretning of samme, saa fuldstendig, som det staaer i mil! Magt at give den. Preusserne havde, som bekjendt, den 544 . Juni havt til Hensigt at omgaae vor höire Flöf og vilde, om ei Tropperne fra Sönderborg var komne til i retie Öieblik, med deres danelsendte betydlige Styrke, neppe havt store Van skeligheder for Udförelsen af deres Plan. De 3 blev imidlertid tidsnok opdaget, og det lykke des efter en lenge vedligehold og uvis Kamp hvori 2den Bataillon netop var stillet yderske paa höire Flöi, omsider at bringe dem til ab vige; de forfulgtes derpaa i nordvesilig Ret ning under en oftere gjentaget gjensidig Ildl blandt Andre af 2den BRataillöns ädie Compag nie, hvorved Lejonhufvud var Officer, og hvo til ogsaa jeg, der med Flere var gaaef forugn for mit eget (Iste) Compagnie, havde slutte mig; og jeg saae ham her alt tidligt efteSaedvane gaae ilsomt og dristigt frem med sikx ne Folk, opmuntrende ved Ord, som ved sig! hele elskverdige, edle Personlighed. Efter as Å Forfölgelsen saaledes i nogen Tid var gaae frem over este Sundevedske Gjerder og Dige å kom man endelig ud paa en Landevei, ssaavid erindres, omtrent imellem Sandberg og Sattsy rup, som Preusserne og dernest ogsaa vi slo I ge ind paa, idet de alt imellem gjorde Holdby og fyrede paa os, hvor man da var temmeligun udsat for Ilden, da der ikke gaves nogen Dektn ning imod de umiddelbart Foruddragende. OH her var det nu, jeg atter bemierkede Lejonf s hufvud, idet han midt under Avanceringen steeg op paa Gjerdet langs med Veiens höire Side! som for heelt at oversee Fjendens Styrke; mem neppe havde han ret betraadt det og haevetty sig rank og let derop, förend jeg saa ham! slaae sig for Brystet med et dempet Utraab og styrte sig ned igjen paa Veien. Jeg löb I strax tilbage imod ham, skjöndt jeg ikke med Bestemthed kunde see, om han virkelig ÅR sig truffet ved et af de mange Skud, der faldtå. eller ei; men han var neppe kommen ned af6jerdet og en halv Snees Skridt ud paa Veien förend han segnede afmegtig om, medens Blodet strax styrtede strömmeviis ud af hans Mundf og Bevistheden öieblikkelig forlod ham; (jeg 2 opfordrede ham til at pege paa Stedet, hvorf han var saaret, men han var allerede ude af Stand dertil.) Jeg og en Soldat löftede ham da i vore Arme, opknappede hans Kjole og sandt her, foruden det Blod, der alt fra et Saar ved Halsen hafde tildeekket hans Ansigt, endnu paa det hidtil tildekkede Bryst Vidne om et andet samtidigt og ligesaa blodigt hernede.k Da det under Bevagelsen med Avanceringen og Mangelen paa alle Requisiter var mig umuligt at standse Blodet eller blot opdage Saarene, overgav jeg ham til et Par paalidelige b Karla i Tq(mEA.1 I annan