—744744474444 T INSÄNDT:. Endnu et Ord om Slesvig-IHolsteen og dets Slilling til Danmark. Det er, som bekjendt, meget lettere at skrive Historier end Historie, og det er saaledes ikke forunderligt, at Indsenderen i Gothenborg Hand. Tidende N:o S7 har givet sin Indbildningskraft frit Spil, ved at underrette Publicum om. at Christian I:ste har i Åaret 31460 lovet, at Slesvig skulde aldrig mere forenes med Danmark. Selv de ivrigste Slesvig-Holstenerne, som have nogen Agtelse for Sandheden, vove nu ikke mere at fremkomme med denne Paastand, om hvilken gamle Holberg siger: at den er bleven fremsat af nogle fremmede Skribenter, der, som Beviis, have paaberaabt sig: at den findes hos Hvitfeldt, hvilket viser hvor löseligen de maae have laset den Skribent, som de saa ofte citere og censgurere, thi Hvitfeldt taler Intet derom. Åt Kong Christian den 1:ste indvilligede i at Slesvig og IIolsteen skulde blive udeelte sammen er rigtigt, men Udtrykket er ungedeelt og ikke ungeschieden og det forenevnte Ord betyder: at Landene ikke maatte udstykkes ved Arv, hvilket den gang var alm indeligt ved Lehn. Kaiser Kudolph den 2:deni Statutet af 1608 siger ogsaa, at Privilegierne ere dasz di Lande ewig unzertheilt beisammen bleiben sollten. Da Grev Adolph d. S:de havde erholdt Slesvig i 1440 som arflen af Kongen af Danmark, burde den Xrede Indsender have forklaret, hvorledes det er muligt: at Stenderne i dette Arvelehn kunde retsgyldigen, ved Grev Adolphs Död i 1460, valge deres Lehnsherre Kong Christian til deres Hertug? Vil man paaberaabe sig hiin Convention, som en retsgyldig Contract, der skal have forbindende Kraft endog i Aarhundreder, maatte man dog forst bevise: at de Contraherende havde Ret til at indgaae den; men det kan man ikke, thi hverken havde de Slesvigske Stender Valgret, ikke heller havde Kong Christian Ret til, for Slesvigs Vedkommende, at indgaae Contracten uden de danske Stenders Samtykke (hvilket aldrig er indhendtet) ligesaa lidt som Kongen kunde gjöre det for Holstens Vedkommende uden den tydske Kaisers Samtykke, da Holsteen var et tydsk Rigslehn, der sin Tid hjemfaldt til Kaiseren. Den serede Indsender slutter sin Historie med 1460, uden med et Ord at omtale, hvad der er foregaaet efter den Tid, som om dette slet ingen Indflydelse havde paa at bedomme Sporgsmaalet, selv naar man vil soge at besvare det efter gamle stovede Documenter. De slesvigske og holsteenske Stender have selv hievet denne ved sin Åfslutning ugyldige Convention, ved i Åaret 1482 at velge baade kong Hans og dennes Broder Hertug Fredrik og ved Åaret 1490, da den sidstnevnte blev myndig, at lade Delingen indtrede saaledes, at Kong Hans og Hertug Fredrik hver fik en Deel af Slesvig og hver en Deel af Holsteen. IIvorledes vil den werede Indsender bortforklare det, der foregik i 1713, da Kong Fredrik den 4:de erobrede den holsteenske Hertug Carl Fredriks slesvigske Lande og efter Freden 1720 forenede det krobrede med sit Kongerige, hvorom det i Patentet af 1721 hedder, at det var en, i besverlige Tider, paa ulovlig Maade, frå Kronen Danmark afreven Pertinents, og at kongen incorporerer det for evigt i sin Krone, som et gammelt, ved injuria temporum, afrevet Stykke. Ilerimod have de slesvigske Staender ikke protesteret, men de have endog hoitideligen i September 1721 beediget Arvehyldingen till Kongen og hans Årve-Successorer efter Kongelovens Lydende! Ilolsteen vedblev at vere et arveligt Lehn af det tvdske Kaiserdome indtil dettes Ophe— — — —2 —— — —— — — —— — 15 — — — — — — — — — — — — —— — — — QO 1 ee LL