upplysuaädlas, CrtiIiadfCöffICC och mera ODOCTOEnAMdC sanhällsstvällning tillförsäkras behörigt afseende vid bildandet af representarionen. 4. Representationen bildas pa 2:ne kamrar, den ena för kortare, och den andra för längre tid. Valen till båda ske i orterne. Utan att på något sätt klandra reservanternes rättighet att låta detta program ulga för sin räkning, i hvilket hänseende det bloct bör anmärkas, alt reservanterne tillätit sig en liten licentia poetica, då de förklarat sig vara en ej obetydande minoritet, anse vi det likväl vara af stor vigt alt fästa uppmirksamheten på att en hund ligger begrafven under de nyssnämnda fyra punkterna; hvaruti detta består lärer mången sjelf redan inset! De två första punkterna äro neml. lika med pluralitetens och utgöra genom den fastställda samfälda valprincipen och valrättens utsträckning en lockbeta, som lätt kan förleda mången ait tro programmet i dess helhet vara ganska liberalt; men uti de tredje och fjerde punkterna göres ett väldigt höger om genom det obestämda stadgandet i fjerde punkten, som ej innefattar mera, än att representationen skall hållas på två kamrar, den ena för kortare och den andra för längre tid, samt att valen för båda skall ske i orterna. Man måste vara utomordentligt enfaldig för att icke inse, att denna bestämmelse lemnar rum äfven för den mest aristokratiska valformation å ena sidan, men å andra sidan utesluter den princip af representationens indelning, som finnes i Norge. Det sinnes deri icke ens nagot, som hindrar att tillsätta en öfre kammare på lifstid. Lägg nu härtill att fraserna i den tredje punkten uttryckligen antyda, att penningen skall tillförsäkras om öfvervigt vid valen och att orden upplysning och erfarenhet ganska lätt kunna öfversättas med rang och embersmanna-auktoritet, så lär det icke kunna döljas, att alla de lyten och missförhållanden af graderad röstskala och de sa rikas absoluta öfvertag i förening med embetsmannavälde, som på de sista 18 aren verkat så mycket ondt i Frankrike, kunde under den här uthängda skylten adopteras, sedan fransmännen redan gjort sig af med detta förhatliga system, och både Preussen och Danmark, som ända tills nu legat längt efter oss i politiska institutioner, hvardera grundat en ny nationalrepresentation på eu vidsträckt demokratisk basis. Måtte derföre alla de, som vilja att någonting nu skall göras med kraft och alvar, se sig väl före att icke löpa i en snara; måtte de observera hvad som utgör de konservatives taktik för ögonblicket! De mera habile ibland desse inse ganska väl, att det numera icke är. värdt att rent af framkomma med klassval. hvilket icke alls skulle vinna någon sympati. Deremot skulle det för dem vara en ofantlig vinst, om det genom några allmänna fraser eller genom ett sådant månskensprogram, som i de nämnda punkterna, kunde lyckas att dragå ett betydligt antal vänner af en på allmän -kTätkisa grundad reform ifrån de mera bestämmiande grunder sam nefarmtÅ5Anarnae f:tl. e INSÄNI7pL. Ur direktör Hlosfinau Bang har hos anhällit om plats för följande historiska upplysningar, nemtade ur den af professor Flor redigerade tidning Slesvig Budstikkei. I. I gamle Dage var vort Land, under Navn af Sondler-syllaull, et Landskab af Kongeriget Danmark med en mesten udelukkende dansk Befolkning, hvilket endnu tydeligere sees ar de danske Stednavne lige ned til den sydligste Deel og af den gamle danske Inddeling i Herreder, hvilken endnu finder Sted. Kun en Deel af Friserue (hvis Sprog dog i mange Stykker kommer det danske nmermere end det tydske) levede i en vis indre Selvstendighed, men, saa langt som Historien rekker tillbage, dog bestandig under Ånerkjendelse af de danske Kongers Overherskab. Over det egenmlige Sonderjylland, som laae ved Grendsen af deres Rige, satte disse fra Tid till anden seregne Hertuger. Efter at Abel, en Son af Waldemar den anden (denne konge, som 1241 gav os vor endnu gjäeldende Lorbog, den Jydske Lov), var bleven ilertug och siden tillige Konge, lykkedes det hans Efierkommere. som besvogrede sig med den Tids Grever af Holsten, at beholde Landet som et dansk Lehus-Hertugdomme, ligesom det ogsaa lykkedes de holstenske Grever, efter at Abels Slegt var uddod, at beholde det paa samme Maade. Detie skete rigtignog ikke med Kongens gode Villie, da hans Magt i vort Land, der nu med Indbegreb af Friesland blev kaldet Slesrigq, svyekkedes ved den lose Forbindelse, hvori det herved kom til at staae med Riget, og derfor bleve ogsaa lange og blodige krige forte herom. De varige Folger heraf vare meget sorgelige: BoudleslandleH sank, men den holstenske krigerske Adel udbredte sig mere och mere i vort Land, och vandt Rigdom och Magt. For endelig at gjore disse for Slesvig, ligesom vg for Danmark og IIolsten, fordervelige krige umulige i Fremtiden og dog vedligeholde Slesvig i sin Forbindelse med Holsten, blev, efter at den siste holsktenske Hertug af Slesvig var dod, dennes Sasterson, Christian den Horsle, fodt Greve al Oldenborg, der allerede var Konge af Danmark, (det er i Åar netop 400 Åar siden han blev valet till dansk Konge) valgt till Landsherre af Landstenderne, fornemmelig af Adelen, saavel i Slesvig Som i Holsten, hvilket skete paa et Mode i den danske Stad Hibe. Fra denne Konge stamme de nu idelig paaberaabte Yyirilegter fra 1460, i hvilke det blandt Andet hedder, at Slesvig og Holsten skulle eviz blive udeelte tillsammmen. men dog hvert Land i sin eiendommelige Egenskap, hiiut som dansk og dette som tydsk Lehn, hvert al dem med sin seregne Landaag. Den slesvigske Landdag skulde, saaledes som det fra Årildstid havde veret Skik, holdes paa Urnehoved (hvor tillforn alle Border kom sammen med Kongen, naar han var i Landet) till Landsthing. Det havde nu i mange Henseender verat aAdt Red. Hrie Tandotmndorne calv havua An. — 4442 (7441441—4— OR UIVLI LL NAM Md IIUUD, nemlig det Sonderborgske, der sik en Deel af den Kongelige Deel af Ilertuglommerne, men dog ingen almindelige Regjeringsrettigheder. I dette IHuus blev atter deelt, og af de mange Familiegrene i samme ere for Tiden endnu Iseriugerne af Augustenborg og af Glicksborg ulbage, hvilke dog ikke ere andet end store Godseiere. D—isse Delinger ere Skyld i nesten alle vore Ulykker, Saavel tidligere som nuverende; de have veret kilden til mangfoldige Stridigheder, ja endog til flere Krige. Herlugerne af Gotlorp, der som danske Lehnsmand vare forpligtede til at hjelpe de danske Konger i deres Krige, gjorde det flere (iange enten slet ikke, eller forbandt sig endog med deres Fjender, navalig med Srerrig, der i Freden til Kjobenhavn 1658 endog skaffede Uertugen af Gottorp Lehusfrihed, dog kun for sig og hans mandlige Efterkommere. En saadan sjendtlig Opsorsel i en senere Krig, den saakalde nordiske, nodte endelig i Aaret 1714 kongen af bannemark Fredriek den Fjerde, til at tage den Giottorpske Åndeel af Slesvig I Besiddelse, hvilken Deel bestod af Amterne Tonder, Lygumiloster, Apenrade, Gottorp med Hiitten, ftluswn, Landskabet Kiderstedt, tillige med de i disses Omraade liggende Steder, samt de i Vesterhavet liggende Öer, forsaavidt de ikke horte till Kongeriget. For at gjore en Ende på Ufreden imellem en Deel af Slesvig og Dannemark, forenede Kongen den Gottorpske Deel igjen med sin Deel, og det hele lldertugdomme Slesvig umiddelbart og uadskilleligrt med Dannemark ved att indfare den for det Kongelige IIuus i Kongeloven föreskreme Årvefolge (hvilken bestemmer, at, naar Mandsstammen er uddod, gaar Kronen ogsaa over paa den nermeste kvindelige Beslegtede, vg isald denne har mandligt Äfkom, da paa hendes. Son). De fordums Gottorpske Undersaatter i Stederne og Amterne aslagde i Åaret 1721 Hyldingseden herpaa, hvilken ogsaa de adelige (iodsbesiddere, baade de ridderskabelige og ikkeridderskabelige, gjorde i Staden SÅSriq, til samme Tid hyldede ogsaa IHertugerne af Augustenborg og Gliicksborg. Denne Slesvigs noiere Forbindelse med Dannemark har hele Europa anerkjendt: Sverrig, Frankrig og Engelland allerede strax ved Fredsslutningen imellem Damemark og Sverrig aret i Forveien, ja Frankrig og Engelland garanterede endog ovenmevnte Forening af Dannemark og Slesvig, d. v. s. de erklerede, at de vilde hjelpe Kongen af Dannemark til at opretholde den Statstilstand, VA fra nu af var intraadt. Og senere, i Åaret. 1773, lykkedes det Kong Christian den Syvende at erholde af Huset Gottorp selv, som imidlertid var kommet paa Thronen i Rusländ, en formelig Äfstaaelse af alle dets Rettigheder paa Slesvig, og en Anerkjendelse af den danske konges og sammes Efterfolgere paa den danske Krones Ret til hele Slesvig(Fortsättes.)