UTRIKES NYHETER. for de mindre Landeiendomsbesiddere i samskap, udgjar for Vort Kongerige Danmark 26. me Stifter af deres Midte to, de til Medlemi 32 4 DANMARK. Det kungliga reskriptet om gemensamma ständers införande har följande lydelse: For at bringe den af Vor haitelskede Fader, IIans Majestet hoistsalig Kong Christian den Ottende, paatenkte, af Os allerede tidligere tilraadede og ved Vort aabne Brev af 20de d. M. bebudede Ordning af Fedrelandets offenlige Forhold istand paa en Maade, der svarer til Opretholdelsen af de forskjellige Landsdeles Selystendighed, saavelsom af deres Forbindelse til et velordnet Hele, Have Vi besluttet at tage Indforelsen af en saadan Forfatning under Overveielse, der lige meget egner sig til at betrygge Vor Krones uantastelige Rettigheder, og til at sikkre saavel samtlige Vore kjere og troe Undersaatters Rettigheder i Umindelighed, som de for de forskjellige Landsdeles Ina aanere swregne Rettigheder og Interesser. Til dette Öiemed tilsigte Vi at indfare falles Stender for Vort kongerige Danmark og Vore Hertugdommer Slesvig og Holsten, hvilke regelmiessigen til visse Tider med bestemte Mellemrum skulle. i lige Antal fra Vort Kongerige og fra bemeldte Vore Hertugdommer, forsamle sig afvexlende i Vort hongerige og i Vore Hertugdommer paa de Steder, som nermere dertil bestemmes. De Rettigheder, som Vi under de nermere Bestemmedsser, der ville blive at fastsaette i Forfatningsloven, ville tilkeoge disse Stender, skulle bestaae i en beSluttende Medvirkning ved Forandringer i Skatterne og ved Finansbestyrelsen, Saavelsom ved Udgivlsen af Love, der angaae kongerigets og Ilertugdommernes felles Xnliggender. Derhos ville Vi tilstede bemeldte Staender, til Os allerunderdanigst at indgive Andragender angaaende saadanne Gjenstande for deres Virksomhed, som umiddelbart berore Kongerigets og Hertugdommernes felles Interesser. Ved denne stendiske Forfatning, hvilken Vi ville indfore af fri kongelig Magtfuldkommenhed, skal Intet forandres enten i de almindelige Anordninger af 28de Mai 1831 eller i Forordningerne af 1l5de Mai 1834 angaaende Provindsialstendernes Indretning i Vort Kongerige og i Vore IIertugdommer Slesvig og Holsten, eller i disse Hertugdommers nuva:rende Forbindelse, i Vore Hertugdommer Holstens og Lauenborgs Forhold til det tydske Forbund, eller i det sidstnevnte Ilertugdommes Forsatning, og ei heller i den ved Forordningen af Sde Marts 1845 indforte Indretning af Athinget for Vort Land Island. kndelig skal Forsatningsloven indeholde passende Bestemmelser for at beskytte saavel det danske som det tydske Sprog i de vedkommende Districter af Hertugdommet Slesvig. Forinden Vi give de Bestemmelser, der blive at optage i Forfatningsloven, Lovskraft, skulle de blive forelagte indsigtsfulde og erfarne Mend, som nyde deres Medborgeres Ågtelse og Tillid, til felles omhyggelig Overveielse. Valget af det overveiende Flertal af disse Mend ville Vi, for att give Vore kjere og troe Undersaatter et Bevis paa Vor allerhojeste Tillid, overlade till de forskjellige Classer af de valgte Medlemmer af ProvindsialStenderforsamlingerne, saavelsom til Geistligheden, Prielaterne og det possesionerede Ridderskab i Vore Hertugdommer Slesvig og Holsten, og till Consistorierne ved Universiteterne i Kjobenhavn og Kiel. Til den Ende skulle, hvad for det Forste Vort Kongerige Danmark angaaer, de for Vor kongelige Residensstad Kjobenhavn og de orrige Kjobsteder till Medlemmer af Vorz tro Provindsialstenderforsamling for Sjellands, Fyens och Lollands-Falsters Stifter valgte Demer af Vor tro Provindsialsteenderforsamling for Norrejylland for Kjobstaddistricterne udnannte Deputerede af deres Midte to, de beputerede for Säedegaardseierclassen i denne Provinds af deres Midte to, og de Deputerede for de mindre Landeiendomsbesiddere i samme Provinds af deres Midte ligeledes to, Biskopperne og Provsterne i de forstnievnte Stifter og det i kirkelig Henseende til Kongeriget harende Bispedomme over Als og Aro af den hele (ieistlighed i hine Stifter og dette Bispedomme to, Biskpperne og Provsterne i Norrejylland af den hele Geistlighed i denne Provinds og de i kirkelig Henseende dertil horende Sogne i Hertugdömmet Slesvig to, og Consistoriet ved Kjobenhavns Universitet af sin Midte Een. Hvad dernest Vore Uertugdömmer Slesvig og Holsten angaaer, da skulle de af de storre Godsbesidderes Classe valgte Medlemmer af Vor tro Provindsialstenderforsamling for Hertugdömmet Slesvig udnevne af deres Midte een, de Deputerede for Kjobstederne og de ovrige valberettigede Steder i dette Ilertugdomme af deres Midte to, de Deputerede for de mindre Landeiendomsbesiddere og de blandede Valgdistricter i sanume Ilertugdomme af deres Midte ligeledes to; de af de storre (iodsbesidderes Classe valgte Medlemmer af Vor tro Provindsialstenderforsamling for Ilertugdommet Holsten af deres Midte to, de Deputerede for Kjobstiederne og de ovrige valgberettigede Steder i dette Hertugdomme af deres Midte to, og de Deputerede for de mindre Landeiendomsbesiddere i samme Hertugdomme af deres Midte ligeledes to, Generalsuperintendenten og Provsterne i IHertugdommet Slesvig af den hele i kirkelig Henseende dertil harende Geistlighed Een, Generalsuperintendenten og Provsterne i Hertugdommet Holsten af den hele til dette IIertugdomme horende Geistlighed ligeledes Een, Prielaterne og det possessionerede Ridderskab i Hertugdommerne Slesvig og Holsten af deres Midte fire og Consistoriet ved Universitetet i Kiel af sin Midte Een. For enhver Classe af de Valgte bliver tillige at velge en Suppleant. De Valg, der blive at foretage af de forskjellige Classer af Provindsialstienderforsamlingernes Medlemmer og af Geistligheden. skulle, saasnart dertil er blevet tillagt enhver knkelt af de Vedkommende Medlemmer af disse Forsamlinger och enhver Biskop og Provst Befaling ved et af 0Os udferdiget allerhaieste Rescript, for Sjäellands, Fyens og LollandsFalsters Stifter og Bispedommet for Als og Ero sinde Sted i Vor kjobstad Roeskilde. for Norrejylland og de i kirkelig Henseende dertil horende Sogne af Ilertugdommet Slesvig i Vor Kjobstad Viborg, for Hertugdömmet Slesvig paa Vort Slot Gottorp, og for Hertugdommet Holsten i Vor Stad Itzehoe, Alt under Ledning af Commissarier, hvilke Vi til dette Oiemed allernaadigst ville udname, og skulle Valgene foregaae i Lobet af nestkommende Marts Maaned paa Dage, som af bemeldte Commissarier nermere bestemmes. Valgene for Pralaterne og Ridderskabet og for begge Universiteternes Consistorier skutle paa den ellers brugetige Maade ligeledes foretages i Lobet af Marts Maaned. Naar samtlige Valg ere fuldforte og Resultatet af samme allerunderdanigst er indberettet til Os, ville Vi til det omhandlede Oiemed udnevne for Vort Kongerige otte, for Vort Hertugdomme Slesvig fire og fra Vort Hertugdomme Holsten ligeledes fire Mendintallet af de Miend, der saaledes dels ville o for Vore Ilertugdammer Slesvig og lslofgen ligeledes 26, i det Hele altsaa 52. för — Senest to Maaneder efterat Valgene brer til A endebragte skulle disse Mend paa en 08 nermere bestemt Dag sammentrede i Nor kon nr gelige Residensstad Kjabenhavn, og, unter! Forsede og Ledning af nogle af Vore hoieste Statsembedsmend, begynde deres Arbeider, hvilke de have at fortsatte, saalmnge indtil Vi finde for godt, allernaadigst at besale deres Tilendebringelse. Derhos forbeholde Vi Os, udenfor det oven angivne nermeste Olemed med deres Sammentraedelse, til felles Overveielse at forelegge dem nogle Loyvgivningsog Forvaltnings-Anliggender, som senere ville vere at bringe til Forhandling i de i dette Aar sammentradende Provindsialstaender, navnlig Indforelse af almindelig Varrneligt, Regulering af Myntyresenet og niermere Bestemmelser angaaende Behandlingen af de kongelige og de private Propositioner i Provindsialsteendernes Forsamlinger. Ved disse Miends Forhandlinger kan Enhver af dem efter Godtbefindende betjene sig af begge Landets Sprog, og Protocollerne skulle derhos af dertil serlig af Os allernaadigst udnäevnte Embedsmend fores i begge Sprog. Resultaterne af Forhandlingerne blive dernest af de til sammes Ledning udnavnte Embedsmamd allerunderdanigst at foredrage Os til allerlioieste Beslutning. Ligesom det er Os en Glaede at fuldende det af Vor höistsalige Fader begyndte Vierk, saaledes er det Os dobbelt kjaert at kunne udtale dette paa hoistsalig Kong Frederik den Sjettes Fodselsdag, og derved at knytte Mindet om Stender-nstitutionens Stifter til det Foretagende, som Han ved denne Institution har sorberedet. Hvilket herved efter allerheleste Befaling bringes til offenlig Kundskap. Det kongelige danske Cancelli den 28de Januar 1848. Slemann. Orsted. Benlzen. Holm. Algreen-Ussing. : Fiedrelandet, det frisinnade partiets förnämsta organ, uttrycker ingen särdeles belätenhet med detta reskript, som ocksä ingalunda är egnadt att tillfredsställa danska solkets länge hysta längtan efter en konstitution. F. framställer först och främst de olägenheter som kunna uppstå för Danmark af att hafva gemensamma ständer med det tyska förbundslandet Holstein. Vidare visar det. att det, genom den i Schleswig existerande felaktiga vallagen, kan komma ätt ej bära bättre till, än att danska nationaliteten i den gemersamma ständ erförsamlingen förhåller sig gent öfver den tyska, som 1 till 1, i stället för, såsom rätta förhållandet är, 2 till 1. Mycket rigtigt anmärkes, att i reskriptet med total tystnad förbigås skattebevillningsrätt. initiativet i lagstiftning, ministeransvarighet o. s. V., allt principer, hvilka förutan en statsförfattning saknar all sann betydelse. Slutligen, efter sramkastade tvifvel om möjligheten af att till nationens sanna bästa realisera konungens afsigter på sätt i reskriptet antydt blifvit, uttalas det hoppet, att det icke måtte vara regeringens mening att binda förhandlingarne om författningens närmare bestämmelser vid de i den kungliga kungörelsen angifna grunddrag, hvarjemte uttryckes den önskan, att de män, som få sig anförtrott det ansvarsfulla värsvet att råda regeringen i denna den vigtigaste af alla angelägenheter, måtte skrida till verket med en klar blick, en fast vilja och en kärlek till fosterlandet, som icke bäfvar tillbaka för några konsiderationer och icke skyr nsanat Affar