SSR RR MISS 1—4— Å — 2 Oj — Mm sr have veret tolkede og udbredte af Nordens bedste Mxend, og endelig bave vundet en saa almindelig Tilstemning, at det vilde blive betragtet som et Tegn paa Raabed, om Nogen endnu kunde bevare Spor af det gamle fjentlige Sindelag. Vi prise os lykkelige ved disse Frendefölelser, og see ved dem en ny Aandernes Dag oprinde over Norden. Vi Nordboer tör vel sige, at vi ikke have viist os dorske i at virke for Videnskaper og Konster; men vi have dog virket under en skadelig Adskillelse; der bar veret en Muur af gamle Tiders Fordomme imellem os. vi have nu begyndt baade at virke og at nyde i Forening. I hvert af de nordiske Lande skulle Videnskabsmäend og Digtere oplues ved den Bevislsthed, at de virke sor en langt mere udbredt Kreds, skulle styrkes ved Bifaldet fra det store nordiske Folkesamsund og opfordres kraltigere til at undgaae og udslette Pletter i deres Verker, ved den were slersidige og vegtfulle Dom, som feldes af et saa erefrygtbydende samfund. Men Nordens Folkeferd selv skulle ved den höiere Kraft, som udvikles blandt dem, ved det höiere Trin, hvorpaa de heve sig, ved den Agtbarhed, en meglig Enhed giver, sole sig större, stoltere, lykkeligere; og hvo kan vel tvivle om, at dette aandelige Opsving vil bare de hberligsTe Frugter sor Rigernes Velstand og borgerlige Udvskling? Norden seer i sine to Herskere Mend, som ikke blot ere ophöiede ved deres Kongeverdighed, men ogsaa ved en sjelden Kundskabsfylde vg Dannelse. Man föler sig overbeviist om, at de gjennemskue Betydningen af de herlige unge Krelter, der rore sig i Norden, at de ville betragte disses videre Udvikling som en Forhöielse baade af deres Magt og al deres Rigers Glands, og at deres hoie Indsigt vil benyue denne Åand til at scemme deres Rigers indre Velyere og ydre Sikkerhed. Vi see i den hoie Sammenkomst, som nu seires, et nyt Pant paa de Folelser, der gjennemtaenge Norden, 08 vi ere os bevidste, at vi handle i alle oplyste Medborgeres Navn, ved i denne Anledning at bringe Deres Majestieter Kresrystens Hylding os Bevidnelsen af hjertelig Deltagelse. Cid Deres Majesteter, hver i sin Regering, maae krones med al den Lykke, som kan tilfredsstille Deres Hjerter, og i Fremtidens Historie esterlade Dem et herligt og höitelsket Nayn, en Udödeligbed, der tilbydes Kongerne, som et jordisk Tilleg til den himmelske 08 evige. Leve Deres Majesteter, Nordens to edle Konger og deres ophoiede kongelige Iinse!a Efter alt ett sex gånger återupprepadt lurrab! ändtligen bade dött bort, tog II. M. Konung Christian Vil ordet och yttrade med bög och klangfull röst följande: Nabosolkenes gode Forstaaelse og Fred grundfester Folkenes Lykke; kongernes Vendskab sikkrer den. Dersor juble alle retsindede Danske ved det kjere Besög, som vi i Dag sestligholde. 7 De Folelser, som Deres hedrede Ordsörer og den skjone Sang bave tolket, binde skjonne Blomster i den krands af Kjerminder, som Folkets Kjerlighed oftere bar rakt mig. Idag rekke vi den med nabovenligt Sindelag til den ophöiede konge og Ven, vi med Glade see ibland oss. I eget og min höje Gjaests Navn, takker jeg Dem alle for Deres yttrede Fölelser og för den skjönne Sangl! Den församlade mängden besvarade dessa af Danmarks Konung yttrade ord med ett trefaldigt nurrarop; hvarpå Konung Oscar I vände sig till de församlade med följande ord: Jag tackar Eder för de välvilliga tänkesätt, som här för mig och min Familj blifvit yuradel Jag känner mig lycklig att gästa i detta sköna, detta bärliga Land, och jag gläder mig, att under dessa för mitt bjerta så oförgätliga dagar hafva ytterligare besåstat den uppriktiga och innerliga vänskap, som förenar mig med Danmarks ädle Kannunol!??