GÖTHEBORG. Då allt, som i någon mån rör den förolyckade korvetten Carlskrona, dess befäl, eller manskap, mäste vara af inleresse för svenske läsare, tro vi oss bereda allmänheten ett nöje, då vi här nedan reproducere följande, oss benäget meddelade utdrag ur ett bref, dateradt S:t Croix den 6:te Maj innev. år, så lydande: S:t Croix har desverre sorandret sig meget til sin disfaveur. Den muntre og selskablige Tone, hvorved Öen för udmerkede sig, er bleven fotraongt af Psalmesyngen, Kirkegang, og, hvad der er det verste af all — held Istedet lor 3 Prester, der under Fredtik d. kansaaes sor lilstraklelige, har Öen nu 6, re danske, en engelsk oz w catholske, foruden en MAie af miehriske Brödre, af hvilke jeg er bange for en Deel ere Methodister. I begyndelsen af April havde vi den store Glade, at en svensk Corvet, Carlserona, kom bertil og sorblev her i 8 Dage. Skade var det imidlermid, at det netop indtraf i den stille Uge, hvilken De vel kan indsee, efter ovennevuate Beskrivelse sas Öen, her bliver helligholdt påa Kraft! ben förste Alien havde Oflicererne et Bal; men siden maatte de lade sig nöie med Middagsselskaber. Jeg gjorde personlig Bekjeudtskab med alle Officererne og havde mange af dem til Middag ,bos mig. Major klint och Captain Tersmeden gjorde jeg min Visit ombord i Corvetieu og blev sördeles galant imolltaget. Et neltere Swe af Oliicerer — og der var 47 af dem — har seg aldrig seet i nogen Nations Orlogsmand, og yiå komme dog jevaligen fremmede Skibe hertil. En dansk Orlogsbrig, Örnen, lane til Ankers ved Siden af Corvelten, og Forholdet mellem begge Skibes Ossicerer vär omtrent, som om de hörle til een Nation. — N. N., der er ven Broder til Deres Ven, har lovet mig at besöge Dem og briage bem en mundilis llilsen cerer ne, san hils dem Alle mange gange frå mig og deres S:t Croixske Venner, som altid vil beholde i venekablig Erindring det smukke Carlscronas elskverdige Oflficerer! 7. Pa samma gäng som det, såsom talesättet lyler, agör en godt ända in uti sjålena, när man tsar den bögaktning och tillgifvenhet, som de in bord å 4Carlskronad varande ofiicerarne uner sin färd sorvärlvat sig, samt den utmärkelse, lvilken nästan öfverallt under deras befäl blifvit len svenska örlogsflaggan till del — på samma ång är det i hösta grad smärtande att böra de ykten, som, sedan den räddade delen af den orolycka le korvettens besällning återkommit till Usäderneslandet, öfverallt kringsmyga och hviska m, alt det icke alltid statt så väl till inom bord a aCarlskronag, som de densamma besokande rämlingarne haft anledning förmoda och äfven era ganger helt öppet uttalat I synnerhet bar artygets sekond, kaptenlöjtnant F. A. Tersmeden, lifvit af åtskilliga bland de råddade betecknad åsom en i högsta grad kitslig och tyrannisk oscer. Ofverallt och allestädes säges han i egen erson hafva ät besättningen utdelat hugg och slag, och då den menniskvälskande befälhavaren, major E. G. af Klint, någon gång blef det varse, ick han helt tyst och stilla ned i sin kajola, om man förmodar af det skäl, all han, såsom. ej arande någon egentlig sjöman , i detta ords raktiska och i allmänna lifvet mest förekommane bemärkelse (ehuru för öfrigt en i bög grad buman och med ovanliga theoretiska kunskaper trustad befälhafvare), icke ville stöta sig med in sekond, hvilken han ansåg vara den i Yrket nest skicklige och öfvade af de om bord varande flicerarne. Ännu samma dag olyckan skedde beåttas kaptenlöjtnant Tersmeden hafva med en ågånda, i hvilken var fästad en jernkaus, så åldsamt handterat en af besättningen 5 att den isshandlade genast måste intaga sjuklägret, från vilket hans kamrater näppeligen vägade tro, att an skulle uppstiga såsom för tjensten någonsin 9AOa e ——— — ——————————— nn fra mig. Kjender De Nogen af de ovrige Ossi