Op til det sxlsomme Eiland drog Först vore herlige Fidre, Med sig fra Norge de tloöjsedet tog For at opreise det bedre. i Norraena Maal de i ensomme Krog Skulde hedre. Medens det synkende Nordens Magt Deltes og maatte sorsage, Blev der paa Island bevaret og lagt Livssxd. for kommende Dage. e Ten paa Stammernes Pagt Sjdlaar tilbage. 3 Skjöndt vore Frender bag iisdekte Muur Lyde maa fremmende Love, kan de dog sende til Norges Natur Lengselens kvad over Vove. Hjemligt det naar til os som en Luur Dybt fra Skove. (A. Munch). Nordens Ovinder. Naar Vaaren aander paa Li og Fjeld Og vekker Urterne af bDvalen, Da duste södt fra hvert Bakkeheld Vel tusind Blomster gjennem Dalen. Men af dem alle er dog fagrest cen, Den glindser skjer, foruden Plet 03 Meen, Og aander ud Et Sommerbud : Konvallen, Blommernes Blomme. Den spirer helst paa et eenligt Sted, Hvor Bakken luner for Vinde; Men Duften lokker dog hen dit Fjed, Hvor du dens Klynger kan finde. Der staar den, skjult bag det brede Blad, Og böier bly mod Jord sin Klokkerad — O, se dens kind, Hvor lys og lind! Ja, den er Blommernes Blomme! konvallen ligner dit lljertes Brud, Din blonde, nordiske Pige: Den lillierene, den shjere Hud Kan Sindets Reenhed dig sige. o, denne milde, klare Skjonheds Magt IIver nordisk Ungersvend i Baand har lagt. Den duster bly I Le og Ly — Den selv er Blommernes Blomme ! Saa taxenk paa hende, du i Klyngen tog Og lad for hende Hjertet banke, — I al din Foraarsrigdom bar du dog Ei nogen fagrere Tanke! Den bringer dig det förste, glade Bud, At Åandens Sommerblomst vil springe ud, I Lysets Rad, Med deiligt Blad Til krands for Blommernes Blomme! (Jörgen Moe). Studentersang. Vi serdes med Lyst paa den sdteileste Vei, vi solge vor ledende Stjerne. Som blaanende hjerg over skovdunkel llei ptaar Vandringens Maal i det kjerue. Vort Lösen blandt Fjeldene klinger og Foden har vaarlige Vinger. Fra dustende Vang og fra sjeldbygget Ilal, fra Lundenes inderste Gjemmer vi höre paa Veien et manende kald OO 2 — — — —