DE E WULEW-— I Styckegods. I Lördagstidningen meddelades en säng, försattad af en ung konstnär från Götheborg oeh tillegnad en Dansk Bildthuggare; i dag äro vi i tillfälle meddela en sång, författad af en ung Norsk konstnär och llegnad den utmärkte Bildthuggaren Fogelberg, född i Götheborg. Denna sång afsjöngs på samlingsstållet för Scandinaviska Konstnärerne i Rom — hvilka der redan lefva såsom bröder — och som kallas Walhall, efter et Besög i Fogelbergs Studio i Rom, den så Juli 1843. Man beundrade dervid hans tre guda-stoder: Oden, Thor och Balder, hvaraf den förstnämde redan är, huggen i marmor, i Stockholm. Hvor Nordens Stjerne lyser hist over sneedäkt Fjeld, der Aanden dog ei fryser, ei stivner Livets Väld; men langs med Fjord og Sunde sig Blomsterbelter snoe; udi de gamle Lunde der höie Guder boe. Först Asathor hiin Stärke, med Mjölner ) i sin Arm. Man kan fuld vel det mårke: ei spög er Heltens Harm. Han rynker Oiebrynet, da blegner Jetters Här; dog klart og frit er Synet, han vis paa Seiren er. Og roligt Odens Öie höit over Valen seer; hans Viisdom Alt kan böie, hvad over Heimin 2) skeer. Han tömmer Kraftens Lue, hans Ravne 3) Staae paa Vagt; vidt over Jord de skue, paa Alt de give Agt. Ei mangler Fromheds Balder, de höie Asers Tröst. Vel lyder, naar han falder, höit Valhalls Klageröst: dog Faldet er han Seier, og Klagen Fryderaab: I Döden Valhall eier Udödeligheds Haab. Lad synke Thrudvagns Haller 4), lad synke Hlidskjalfs Top 3), dog Odin, Thor og Balder i Aanden leve op. I Folkets Daad de glöde i gylden Miadagsglands; i Kunstens Aftenröde de staae med Laurens Krands! Hvor Nordens Stjerne lyser hist over dunkle Söer, der Aanden ikke fryser, der Gratien ikke döer. I Snillet Templet stander, hvor höie Guder boe, og Kunsten mane Guirlander om viet Alter snoe. 1) Thors Hammare. 2) Jorden. 3) Odens korpar Hugin (Håg) och Munin (Minne), som flögo kring verlden och bragte honom tidningar. 4) Thors borg. bt Fa Se L