Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 26 september 1840, sida 2

Mit Farvel til Sverrig. Farvel, mit kjare Svearige! For lengre Tid, et tungt Farvel! Ak! aldrig vil af Mindet vige, Hvad dybt sig rörer i min Sjal. — De djerve, dog saa blåde Toner, Som studsende jeg lytted til, Vil fölge mig til fjerne Zoner, Og Mindet jeg bevare vil. — Du modtog Gjesten som din egen; Og dömte ham med Skaansomheed,