Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 18 juli 1837, sida 1

Afreisen. Ved Foden og paa Skrenterne af Fjelde, Fra hvilke Kilder glindsende udvelde, Hvor Götheborg dog ligger stolt og smukt! See! Skib om Skib med vidtudspilte Viager I colossalske Dandse sig hensvinger Paa Göthaelvens store blanke Bugt. Naar jeg mit Blik ned henmed Stranden kaster, I hrer en Viig det vrimler tykt af Master; Bestandig Nogle komme. Nogle gaae. Naar jeg det op til Klippevesgen löfter, Omkrantisede af Grönt i alle Klörter Jeg Villa seer hos Villa vakkert staae. Langt vakkrere jeg favdt det dog derinde! Udkending kom jeg. skulle strax dog finde Hvad aldrig kan udslettes af min SjelJeg kom som Fremmed; ikke saa jeg reiste: Da vi fra Klippan Sejl i Master hejste, Mig Venuechaand tilvinked ömt Farvel. Farvel, Farvel! — Snart, Svea, skalt du svinde Udaf mit Syn, men aldrig af mit Minde — Farvel, du elskelige Broderland t Far alle vel. J mine Venner kjere! Men Eders Miude skal jeg med mig bere Didhjem til Feedrelandets fjerne Strand.