Aftonbladet – 24 juli 1874, sida 3

August Sohlman. (Af Björnstjerne Björnson.) Det var sit Hjem, han kjemped for, den Brave, det store som det lille! Han vidste ei, hvor gedt han begge vilde. Og sydtes det ham stundom at gaa ilde, Ihan mödte först, sligtslag i hvad Slags Veir! Han stod ved Dybböl med et dansk Gevzer; han stod i Pressen, da det kulte der for nordisk Broderaand og Broderzere; han kunde Nederlag, men Skam ei beere. TT EP SS 8 MW Og ingen Nordmand, som var med, kan glemme hans Kjempestemme, dengang en Stormflod mod vor Grundlov bröd, hvor ljuft den löd i Farens Stund med Bud fra Sverigs Hjerte. Og i vor Smerte gjör godt at huske, at den störste Sag, i Nord blev kjempet for i vore Dage, den saa hans Flag i förste Rekke over Heren rsge: Den svenske Frihedssag gaar nu som Sang frem med hans Minde; og med den i Klang, harmonisk, liflig, höres hundre Stemmer, som hver en gjemmer en zedel Tanke, han har levet i. Han kunde fri fra Rummet heve sig mod Evigheden; thi det, som löser ifra Stöv herneden, det store, edle, det höitstemte Sind, det straalte ind i Stjernahimlen fra hans sterke Pande. I Lysets Rige er der mere Lys, — kanske med Gys han ser, hvad der sig herligst aabenbarer. Men om han svarer: jeg sögte Lyset, og jeg kjemped for det; jeg saa det ikke, som jeg nu forstaar det !... Mon ei der siges: den, som erligt söger, er mere ner end den, som plapprer Böger. vi ved det ikke! Men det lifligt strömmer igjennem Verden, faar en Aand er gangen, som vakte Kamp og holder Dommen fangen, — fra Zions Bjerg frigjörende det strömmer : Gud Herren selv er ene den, som dömmer. Du Lysets Kjempe, nu ingen Feil, du havde, mer skal dempe vor Tak til dig, vor Sorg, vor rige Bön! — Kom Nordens Sön, og skar dig ind i dette Ligtogfölge, som du ser bölge fra Ishavskysten og til Slesvig ned. Og bed, ja bed om Mend, der kaldes kan en Mand, som han, om Mend, der elske kan sit Land som han, — og slig som han, naar noget stort gir Stevne, hvor liden för, da strax faa Kjempeevne! Sit Land, sit Hjem han elsked saa den Brave! Et Stykke Hjem han maatte med sig have, han kom i Armen med det indfor Gud! Af Hjemmets Skud et maatte voxe i den nye Have! Men Bud paa Bud saar efter, efter mod den Sky, som dölger ; le fölger, fölger, som var paa Jorden ikke mere Sted for Hjem og Fred, fra han forlod den med sin Kjerlighed. Nei, Barn og Hustru, han forlod den ikke! 3e Venners Blikke, se Ömhedstegnene, de mange tusen, ... er tidt ei derved som en salig Susen vt Aanden om jer? — Jo: den sedle Varme, ivormed han kjemped her, i edle Barme ig samled op; — nu straaler den tilbage aa eders Klage! 8 lyt kun til: L maa en Gjenklang af hans Stemme höre Afskedsraabene fra Strand mod Fjeld; — red Sön en Kveld ans Tanker taust sig som et Luftspeil röre, — angt borte vil n Gjenklang runge i de unge Skarer an store Dage og i store Farer. Det lager Savn t staa i Lyden af et elsket Navn; let Jeger Saar t se ham atter i den nye Vaar.