Aftonbladet – 12 februari 1874, sida 2

kridt gaaet fremad 1 Virksomhed och Vvei-jtand. Paa Siden heraf er der imidlertidj4 ndträsdt en almindelig FErisstigning, göm aa vesentlig har forverret de fastlönnede jenestemaends Kaar, att Styrelsens Indi kriden er bleven nödvendig. Forslag om?! vidlertidige Lönstilleg ville derfor blive törthinget forelagtö. k Jeg har med Omhu overveiet de SpörgaR sal, som fremkaldes ved den af Storthinkh 3 et i 1872 fattede Beslutning till en Grundovebestemmelse, hvorved Statsraadets Medsmmer gives Adgarg til at deltage i Storbingets Forbandiinger. Mine Overveielser save ledet Mig til den Overbervisvirg, at er omhandlede Reform, for at blive til favn, bör vere ledsaget af visse andre oramdringer i Grundloven. Et Forslag, der ptager hvad Jeg i denne Henseende anser ornödent, vil blive framsat for Storthinget. Der vil biive forelagt Storthinget For: lag til en ny Lov om Handels og Söfartsforholdene meilem de forenede Riger. Den 1ettelss tor Vare-Omsötning og Skibsfart, om Forslaget tilsigter, vil blive til Gavn or begge Folk, idet denc vil udvide Feltet or begges Virksomhed. Efterat Jeg havde fundet, ikke at kunne sanktionere sidste Storthings Baslutning til Lov om Forangringer i Veärnepligtslovgiv ningen, der i flere vigtige Paukter var afvigende fra Min Storthinget forelagte Pro: osition, har Jeg taget under Overveielse, hvorvidt det vilde vere hsnsigtsmesigt nu st fremsette fornyet Proposition om decne Gjsostand. I Betragtning af den stedån dende Meningeforskjel har Jeg imidlertid undet, at det vil vere tjenligere, förend Jagen paa Nyt indbringes f. Stortbinget. at se den fuldstendig erebelyst Fed at beiragte den i sin Forbindelse med andre Armeen vedkommende Spörgsmaal. Hertil sigtende Forarbeider ere satte iverk. De Midler, som af siaste Storihing bleve bevilgede til Fremme af Norge3 Deltagelze i Verdens-Udstillipgen i Wien, -faavelsom til en Almindelig Norsk Udstilling i Drammen, kave veret vel anveadte. Disse Udstilliugers Samtidighed har dog i nozenl! Grad veret hisderlig for Deltagelzen i hver af dem. Om nye Jernbaneanleg ox om Uadersö gelser sigtende til saadanue er der i stor Udstrekaing vakt Spörgsmaal. Heri ligger et Vidnesbyrd om Nationen3 voxeude Kreter. De Meddelelser till Storthiaget, som Jersbanevesenet paakalder, ville först om nogen Tid kunne afgivas. Idet J:g herved erklerer Storthingets) Forhaadlinger aabnede, nedbeder Jeg Himlens Velsigaelse over Ediers Arbeider ox forbliver Eder, gode Herrer og Norske Men?, raed al Kongelig Ynadest og Naade velse vaagen. Givet paa Christiania Slot den 7Je Febr 1874. OSCAR. F. Stang. Lehmann. Härefter uppläste statsministern Stang berättelsen om rikets tillstånd, gedan stor-i tiaget senast var samladt. Stortingets presideat Sverdrup besvarade konungens tal sålunda: Naadigate Konge! Det er at fölge vort Hjertes Trang. nåar vi udtaler vor dybt fölte Tak, fordi Derea Mejesre: har villet aabnae Storthingeta Forhandlinger. Hvyert Möde af Konge og Re presentation befester Sambaiandet meliem Folk og Kongehns, styrker den föelies Vir ken for Fedrelandets Vel og er for Naticnen et Minde eg et Haab mere. Folket har forayet sine Fuldmagter; dets Tillid fölger, dets Forhaabninger ere festede ved Laadets Representation, som Berer af Folkevilliep, som den, der först og fremst har at opfyide Folkots mange og alvorlige Pligter mod sig selv og sin Fremtid, mod Styrelsen, mod de forenede Riger og mod alle Nationer, til hvilke de ere keyttede ved Civilisationens Baand. Det er det Hverv, som er os givet. Altid et vigtigzt og vanskeligt, bliver det end vanskeligere, eftersom Samfundets Udvikling stiger i Fylde og Fra!t. Idet vi gaa til dets Ud förelse, ville vi fortröste os til, at Rigets ophöiede Styrer deler vort Önske og vort Ardeide for Norges Lykke, at Folkets Evne voxer med Tidens og Fremadskridningensa Krav og at vor Gjerniag, udfört med Troskab og Nidkjerhed, under Paakaldelsa af den Almegtiges Bistand, ikke skal blive uden Frugt for Fedrelandet Besjelede af dette Haab, bede vi Gud bevare Kongen, Fedrelandet og Broderriget. Ceremonien var härmed slut. Derefter begaf sig stortinget in corpore till slottet för att komplimentera D. M. Presidenten Sverdrup höll der följande tal: Naadigste Konge! Siden Landets Representanter sidste vare samlede til Thinge har Ds. Maj. modtsget Kirkens Indvielse til Kongedömmet over Norge. Den Lykönskninrg, vi da lod frembere for Da, Maj. gjentage vi idag i Folkets Navn. Maatte han, der holder Kon gernes og Folkenes Skjebner i sin Hawmd i rigt Maal forlene Da. Maj. med Visdom og Kraft til at opfylde Dsres höis Kald. I Kraft af dette Kald har Ds. Maj. meå folkekjere Forgjenageres Virken og et elsket Fedrelands Fremtid for Öie, paakalit Storthingets Medvirken til Fremme af lindsvigtige Auliggender. Det er Opgaver for det store Samfundsarbeide der kun tilfredsstillende kunne löses ved Kongens og Folkets felles Bestrebelser; ved dem bli ver Arbeidet rigt og frugtbart og i dem ligger en Borgen for, at hvert Fremskrid: sker i fyldig Overensstemmelse med vor Folkeaand, vore Institutioser og vore Forbold. Med dette Fremtidsbilleds for Tan ken föle vi dybt Vigtigheden af det Hverv, som Medborgernes Tillid har betroet os og ere vi os fuldt bevidste de Foråringer, Landets stigende Udvikling stiller til o3 i saa mange Retninger; men vi har det Haab, at det ved enig Samvirken at Da, Maj. og! Storthinget for det Heles Velog ved Stötte af gunstige Tidsomstendigheder og Folkets vexende Krefter skal lykkes at före det Verk. vi have taget i Arv fra Forti den, videre. Dertil give den Höieste sin Bistand! Naadigste Dronning! ES fn SE wår ALI me Red FA gt JA er