Jhos de unga vördnad för de höga gestalterna ur Nordens forntid; här vidmakthålles kärleken till det treeniga nordiska fäderneslandet samt tron på vår bestämmelse att ännu en gång gripa in i händelsernas l utveckling, icke med svärdet i hand, menl Isåsom rättens och nyupptäckta sanningars fackelbärare. : Upphofsmannen till det anförda yttrandet om Nordens verldshistoriska oumbärlighet är den högt aktade danskhetsvännen pastor Vilhelm Birkedal. För flera år sedan, under den senaste davsk-tyska fejden, l: uttalade sig Birkedal en gång offentligen i följande ordalag: Jeg er vis paa, at det danske Folk vil gaa ud af en aaben Kampl: mod Lögn og Rov som Seierherrer; thi —I: saa underligt det klinger — Vorherre tren-: ger til Danmark — menneskelig talt —I: fordi Han ikke kan undvere Norden, og: Norden uden Danmark er lammet; og fordi der er begyndt en Livsudvikling herhjemme, som ikke tyder paa Döden, men paa en rig Fremtid, som ikke kan komme uden Frihed og Selvstendighed (Birkedals ord finnas anförda i skriften Nationalitetsideens Gyldighed, at Claudius Wilkens, sid. 47). Yttrandet föranledde gensägelse; så t. ex. i en ej länge sedan utgifven predikosamling af den från sin frivilliga landsflykt i Nya Zeeland hemkomne biskop D. G. Monrad. Häraf uppfordrad att närmare redogöra för sin mening, tog Birkedal till ordet i en athandling med öfverskriften: Forklaring af en gammel Yttring (införd i tidskriften For Ide og Virkelighed, Julihäftet 1872). Det följande utgör i hufvudsak denna förklarings innehåll. Det danske Folk, yttrar Birkedal, har navnlig nu i vore Tider — ligesom andre Folk har havt det til andre Tider — en Hoved-Betydning som Middel til at faae just det frem, som Vorherre vil have frem. Og her vil jeg ikke blive staaende ved det danske Folk, men ved det nordiske Folk i det hele, som hörer til samme Stamme — det har en serlig Sendelss, en Mission, som man kalder det i Konstsproget. Dette er min bestemte Mering. Denna mening stödjer han genom följande betraktelse. — Gud anknyter städse sin verldsstyrelse till det historiskt förhandenvarande. Nu förbåller det sig så, at her i Norden er for Tiden Menneskelighedsog Folkelivs-Tanken oppe i sin bedste Skikkelse; her har Gud beredt Jordbunden saavidt, at Han her bar Midler at virke med, som ellers nu til Dags intetsteds i den bekjendte Verden. Måste vi antaga, att menskligheten i folklighetens drägt har en framtid och skall uppnå sitt mäl —-hvarest skulle väl begynnelsen ske, om icke här i Norden? De stora nationerna befinna sig för närvarande i ett tillstånd af stigande andlig försämring; det ädelt menskliga hos dem utplånas allt mera i samma mån de våldföra sig på andra nationers mensklighet. Derföre blir Ryssland allt omenskligare, ju mera det i förhållandet tilllandra folksjälar utöfvar skarprättarens be fattning; det hycklande Tyskland sjunker allt djupare ner i omensklighet, när det i sina pinokamrar sliter tungan — modersmålet — ur de besegrades mun; i Frank rike röjer sig en ruttenhet af mångfaldigt slag; England sitter fastsmidt vid köttgrytan, tillstädjande att dess gamla heder trampas i stoftet, om blott penningarna räddas. Annorlunda deremot i Norden. Väl höres äfven här ulfvatjut i Danmarks skogar, bland Norges klippor, utöfver Sveriges sjöar, men — de goda, framtidsrika makterna hafva hos oss ett öfvertag. Her lever dog et Menneskelighedsog Folkeligheds-Begreb og en Kjerlighed dertil, som just er oplivet i vöre Dage, og i al sin Skröbelighed dog seer lidt lovende ud i Modsetning til hvad der sees og höres i hine nevnte store Lande. Her er dog vaagnet en dyb Drift, ikke blot i de höiere Samfundslag, men just i de underste, en Drift til at söge tilbage til OprindelighedsKilderne, öse af dem, ja, bade sig i dem, for at aftoe al den forvitrende, fremmedartede og fjendlige Tilsätnivg, der skjuler og forkrenker den oprindelige Mennesklighed og Folkelighed; her har der reist sig en varm Bevidsthed om Sammenhengen i Sleg 1: ternes Levnetslöb, om den store Kamp for Menneskelivets Eie, hvori Enhver af os skal tage sin Del; her er en ny Aandsdannelse i Ferd med hos Folket ataflöse den gamle, nu for en stor Part forstenede Dannelse (Intelligens), der i det Mindste nu ikke lenger slaaer til, ikke kan holde et Folk oppe paa Höjderne, og, medens ellers overalt i Europa Samfundene har ikke en Gang nogen Anelse om, at der trenges til et nyt Aands Indhold, for at gaae Samfundsoplösvingen i Möde red, hvis der skal vere Udsigt til Seier, til en Fremtid — saa arbeides der her, stille men iherdigt under Guds Velsignelse paa dette Verk; her reiser sig Propylgerne som hist i Athen, for at samle Folkets Ungdom, og den iler skarevis derhen, for at föres ind i en Aands-Verden og faa Syn af Livets Herlighed og dets Alvor; her samles man om det Feelles, Folkeminder og Folkehaab; her er dog kommet en Begyndelsee til en virkelig menneskelig Frihed tor Folket. Og först og fremmest — här är det den trosvarme grundtvigianen som talar her har Vorherre begyndt en Gjerning i Folkekirken, som bigter til det egte Menneskeliges Frigjörelse — — — Medens man neesten hos alle andre Folkeslag seer, at der uddyber sig en större og större Klöft imellem Kristendom, Evangelium og Folkebevidstheden, mens der hist er en lurende Mistanke og et Fjendskab imellem de Tvende — saa er det dog i Norden saa, at det xedle Menneske-liv og den egte Kristendom har begyndt at finde hinanden og at gaae Haand i Haand, saa Menneskelighed og Folke li RAA ——