sad på daäikel blant alle Jabisnda kanmerater. Jeg var fri for onde, hadske blikke, for grove anfal af grove munde, jeg tör sige, jeg var den gladeste blant de glade. Oz da så danske skibet kom til, danske og norske stadenter blandedes på begge skib, og de til. sammen drog in mod det minnerige Kalmar, da kom noget nyt til: de store fölelssr, de lange syner, og et aldeles overväldende begär om at få väre tolk for dem! Jeg stod i stavnen og holdt lange taler, hvori jeg sagds så dejligt, som jeg vidste, alt det, der strömmede in på mig fra stranden, vi sejleda in imod; d. v. 8. jog holdt talarae for mig selv, og undrede mig selv på, om jeg skulde få mod til at holde en af dem i Kalmar. Men i Kalmar kom jeg ikke lävger än til talerstolens tria; men der sad jog også nesten dena heie tid med det siille symboli mig selv: til trinnet er da kommet! Da vi sejlede ia til Stokholm hia vidunderligo skönne sommerdag mellem legende öer og sjungande fartöjer, som kom imod os og sejlede omkring os, jeg syntes ösrne ssjlte med, — da holdt jeg atter et halvt dussin taler for mig selv, og undrede mig atter over, om jg skulds have mod til at holda, om bare en halv, i Stokholm. Det havde jeg ikke, men jeg sad som för i Kalmar på talersio!ens trin og svor i mig selv, at også jeg vilda blive taler, for dette var alitfor dejligt. Jeg gad rigtig vide, om nogen af de regiementerte talere, som havde talt i Kalmar og nu talte hor, lagde märke til oz nu kan huske den unge, norske student med huen i nakken og solrödt ansigt, som sad ivsjen for dem, når de kom op og kom ned, bestandig ivejen. Aldrig har de havt en mere entusiastisk tilhörer; alt, 20m alls männesker sa, var dejligt. På vejen nedover mod sjösn fix jeg sa mange blomster som flere and e studenter tilsammen, ti min gläde var så vill, som havde jeg i mange år väntet på denne dag, og gläde tildrager gläde. Da jez sad på dampskibet, som skulle före min afdesliog til Upsala, sid med slle mine blomster i fanget og med bensn2 udenbords, det var forlidt at sidde innenbords, og aftenens sol forgyldte Riddarholms kyrkan: tag og spir og al stad bagover, cg männe Iskeflommen foran hviftede med hvide lommetörkläder, flere tusen få en gang, og hurzaerne bruste — da blev det for mit öje tilen begejstringens levende fo3:, lommetörkläderne var det hvide skum, som fossen i sin kraft kastede mod luften, hurraerne dönet ef dens mägtige, pragtfulle fall i Alkärlighedens opslagne värdens-fava. Alt, alt var storhed og sol; med blomsterne i mit fang oz syaet og synarae foran mig, sad jeg i bön til Gad. om jag måtte få blive digter: Og så gjorde jeg mig selv det löfte; at når jeg kom hjäm, vilde jeg hivo alle avizer overbord og atter pröve, om jeg ikko var digter; ti jag havde pröved det för. Nu kom, syates mig, med nyt liv nye årner. I Upsala på Odins höj atter på talerstoleas trin, men izko linger. Jeg skrov ikkel hjäm til mit blad, jog beg:sb ikko hvorledes de andre referenter kande ekriva Jag levde med! Men det gjorda jeg også således, al da jeg kom tilbage til Stokbolm havde j änan ikke sovet tilsammonlagt en hal siden jag drog bjänmefra, så at min värdiga Stokholnsvärt mätte slå i mig glas sherry hver eneste morgen, för jeg rigtig fix forståsise af, hvad han sa til mig. Men så gik det på ny til 4 å 5 näste morgaa! Enahvor kan skönna, at det gik som i halvärömme, men ikke mindra smatt for det. Heller ikke i Stokhola skrev jeg en linj: til mit biad; overalt 03 altid pitärde togjeg så manga intryk, at j:g uvutig vilde havel: kacnst ordoe dem, og dertil kom at et ogt annet alde!es cverväldeda mig, f. säet at alå foran da kläder, de vå 233 store kämper havde båret, eilar i Rid-: darholms-kyrkan forsen de erobreis fanerl siler ved konge-halteroes kistor... jeg havdel sldig tänkt mig at kunne stå så när en stor tids bistorio, og når jag senero i livet harl set natioa2lforssmlinger protte på anslag till musär, har jag havt lyst til at gå ned ibiant dem forat fortälle, hvad hint möde med for-l4 tidens restor i et mu:änm, en kirke, dengang havde havt for en gärning i den uoga students själ, zom uforvarende kom deria. Repräsentanten regaer fra sig siv, gom kanske har gåt sig trät i mangfoldigheden, men han 4 glämmer ungdommen, Full af di längsal gik jog fra intryk til iotryk, til det sidste, ackedens, Mad min värt under armen togade jag ned istuder flommen ned over mod dampskib nom en hilsenda, hviftende, blomste 3 mängda, da pudselig ned ved bryzgena ung jänte träder främ af flokten og räkker mig en lzurbär-krans. Jog for et par steg tilbage, hun tog jo främ tia hämmelige tanko forat kroas den, jeg så en folze-genius i beave, eom vilde fästs öjoblikkets opbrusning i min själ til alvor og arbejle, og göre det nu i afskedens stan, så dette for mig kunde blive summen af alle intryx, Jeg etod neglet fast til stedet, han sen over min forleganhed, bon havds ja iv anelse on, hvad jog stol der cg tänkte på med kransen meliem mine kramsonde hönder, og daj od af mine hämmelige tanker sputte h nästen barskt, hvorfor hua net kransan, blev den lille räd, og to ta til med den oplysning, at do havde tun måtte give den til don no som han syntes best om. Dette fortolkede j å ezea måds; der var handre af som så bidre nd än jeg, men en höjere havde drevet henne til mi satta kra på mia haz den väret räkt mig i en vågoet med den meilem mine hände Da jeg kom bjäm, sov jog tre dö nem med små mellswram tor st og lidt psssiar. Dorpå skrev jag mine rejsointryk, men netop fordi j:g first havdsievet 03 så skrev, fik tegniogen stil og förve, på den gjorde opsigt, og gjorde mig derved änou mere siker på, at pu var tiden kommet. Jeg gakkodo in, drog bjäv, udtäakte, v, fecaMollem sligene, på fjorten dage i sevhava med det fördigastykke ; jeg vilde blive digter, og derfor re dar, hvor forstäslsen var störst, kunasten videst kommen. I det år kom Min första fortälliog., 2Synnöven, Halte Hulia, EISRRERTTSNASSeRns UV OL KA VI (MM IN AA AN UN AA to dr fr rn Bättegångsoch Pollssaker.