Aftonbladet – 25 augusti 1871, sida 2

Den Hjerteblomst, som her faar Luft Med Farvepragt og Biomsterduft, Som röber Folkets Stemnin sägb Iadunder Dägens Kravl og kry Det er dets Kunst, som fuldt och rigt I Meleriets Farvedigt, I Billedstöttens klare Ro, I Diet og Seovg, har fri og fro Sin Vext, sit P:sez, sia Glöd, sin Pragt Fra Alt, hvad Folket i den lagt Af hvad det Bedst og Skjönnest ved I Tro og Haab og Kjeanighed. Han vidste det, vor svenske Bror, Hvad Magt der i en Stemme bor, Som Scenens Kunst har givet Klang Fra hele Folkets Skjövhedstrang. Og knvap las Veien frerdig der, Saa mönstred han sin Kunstnerhser, Men förste Bud, vi fra ham fik, Det greb os i et Öieblik. Föret samled vi o3 med et Smil Og trak det op saa halvt i Tvil; Men hun stod etolt og sikker frem Med Beatricer Fynd og Klem. Det skjeimske Öies halve Blik Og Stemmens daarende Musik, Det ranke Hoveds stolte Kart Og Leebens Krus, naar Ordet hvast Hun spidsed til et Naalestik, — — Alt greb os samme Öieblik, 5aa kom hun uden Stands og Hvil Som Richelieu, Mathilde, Ceciles: For Guttens muntre Ungdomsmod, San livligt, fuldt af Liv och Blod, Til Kvindesjelens Strid og Storm, Hun altid fardt den sande Form, Vi sad der undrende og tyst, )g Hjertet klapped i vort Brysat; Snart risled det som kolde Siröm, Snart vugged det som Barnedröm, — — Men eiter Alt i Jubel höi Vi hendes Kunst imöde flöi, )g fölte, hun var dragen ud som Broderfolkets Hjertebud. kal, svenske Bror, vi sammen stag, )g Hjerte ret mod Hjerte sla, )a maa der mer end Vanens Magt, )g andet til end skreven Pagt. Ien lad os Begge söge frem )ybt inde i binandens Hjem en Skjönhedstrang, den Stemningsflom, om Hjertet spreenger med, og som ik Veext, fik Preeg, fik Glöd, fik Pragt ra Alt, hvad Folket i den lagt f hvad det Bedst och Skjöpnest ved Tro og Haab og Kjorlighed. a slaar det rette Hjerteslag, a skal vi mserke grant en Dag: vor siig en Skjönhed fester Grund er er en dyb og sedel Bund.