Til Sveriges Kunst ved Fröken Åbergs Afreise. Kristiania. 20 Aug. 1871. Skal Broder ind ved Broder gtaa, Saa Hjerte kan mod Hjerte sl2a, Og begge kiende vist og sandt Det bedste Baand, som Brödre bandt, Da maa der mer end Vaners Magt Fra Aer og Dage sammenlagt, Ja, skattes end Forstand og Asnd, Det er dog ei det rette Baand; Og Blodets Röst, skjönt den er steerk, Gjör ene ei det hele Verk. Foruden alt det her der vil Endnvu et ganske Lidet til, Et Lidet, gom tilslut blir Alt, Hvad gjennem hint bestandig gjaldt. Et Brorskab ret fra Hjserteta Grund, Det föles kan en enkelt Stund, Hvor Aand, Forstand og Hjertelag Slaar ud med eet i lyse Dag. Da voxer ud fra Hiserterod Med Livsens Tro, med Sardheds Mod Den hele Vsext i Skjönheda Gisnda Med Blomst og Blade Krans i Krans. Hvor Farven då er varm og blöd, Hvor Duften da er mild og söd, Og hvordan Alt i yppig Glöd Med engang frem i Dagen bröd, — Det veed Du ei med Din Forstand Som aldrig Sligt fortrelle kan; Men sandt af dybt Din hele Sjol Kan merke, den forstaar det vel: Hvor slig en Skjönhed fester Grund Der er en dyb og edel Bund. Da kiendes hvert et lidet Grand Fra Barnets Leg til det blev Mand, I Aar og Dege sammenlagt, Först med den sande Hjsertemagt. Saa er det oz med Frendefolk, Et Skjönhedsblink ma veere Tolk Og vise, hvad der inderst bor, För Hjerto ret paa Hjerte tror. Men Alt, gom bar hos Folket Rum Af Skjönt og Sandt i samliet Sum, Det og engang i Blomet slaar ud, Og dutter södt, og bringer Bud Derinderst ifra Sjelens Bund, Hvor Hjerteslaget morkes kun. Baamwezet er tilfgeldigt blot I Dagens Strev om Öndt og Godt. Og seer Du end mangt Hedersverk, Som tsler om en Vilje strerk, Om stor Forstacd, om Liv og Aand, Seer Sandt og Stort gasa Hasnd i Haand Du seer det Alt tilsammenlagt, Og meerker, at det bar Dig bragt Til Agt og Ze for din Bror, Men entnu Helt Du ikke trör.