Aftonbladet – 25 juni 1869, sida 2

mar, flere civile, militäre och presterlige tjenstemän, magistrat och formandskap från lagthingssalen in i Storthingssalen, der regeringens förste medlem, statsrådet Stang, tog plats på thronen; efter att ha uppläst konungens öppna bref af den 17 Juni, hvari statsrådet erhåller bemyndigande att på konungens vägnar afsluta det 19:de ordinarie Storthinget, uppläste han följande trontal: Gode Herrer og Norske Mzend! Det Storthing, der nu har tilendebragt sine Ar bejder, slutter Rsekken af dem, der ere sammentraadte hvert 3:dje Aar. Til den af Eder besluttede og af mig sanktionerede Grundlovsforandring, hvorefter Storthinget for Fremtiden vil vsere samlet hvert Aar, men i kortere Tidsrum, har je medvirket ved to Gange at fremsette Förslag derom. Jeg har fremsat disse Forslag og sanktioneret Eders Beslutning i den Overbevisning, at den Ordning, som nu er antaget, vil vise sig bedre skikket til at tilfredsstille et mere fremskredent Statslivs Behov, og at den szerlig vil yde en af Forholdenes Udvikling paakrovet Garanti for en grundigere Forberedelse af de Forslag, som forelregges Storthinget, og en roligere og modnere Overvejelse af Sagerne, end det vel var muligt at tilvejebringe, saalenge den lange Tid, der ved et Storthings Sammentrzede var forlöben siden sidste Sammenkomst, medförte en Ophoben af Arbejdsstof, hvis Forberedelse for og Behandling under en Samling nermede sig det Uoverkommelige, og saalenge den lange Tid, som vilde forlöbe siden nzeste Sammentrzede, lod en Sags Opssettelse stille sig for Tanken som ner graendsede til dens Opgivelse. De Betzenkligheder, som ere blevne fremsatte mod den, istandbragte Forandring, agter jeg i deres Grund, men har ikke kunnet finde dem overbevisende, og jeg nzerer derfor den sikre Fortröstning, at den af Erfaring skal blive bekrseftet som et virkeligt og sandt Fremskridt. Men ethvert Fremskridt paa den konstitutionelle Bane paalegger saavel Regjeringen som Reprsesentationen nye Pligter. Det er mit faste Haab, at de fra begge Sider skulle blive opfyldte. Medens jeg er lykkelig ved at have kunnet löse det hidtil omhandlede Spörgsmaal i Samklang med Storthinget, har jeg med Hensyn til flere andre Gjenstande ikke kunnet tiltreede dets Beslutninger, fordi jeg har fundet, at der fremböd sig alvorlige Erindringer mod dem, eller at de tiltreengte yderligere Dröftelser. Dette gjelder navnlig om to af Storthingets Beslutninger til Love, den ene om en Udvidelse af den kommunale Stemmeret, den anden om Menighedsraad — Gjenstande, der ere af saa indgribende Betydning dels for Nationens borgelige, dels for dens kirkelige Liv og Udvikling, at der intet tör eftergives i Kravet paa QTeEeg sens Grundighed, Alsidighed og Moenhed. De af mig fremsatte Forslag till Love, sigtende til en Reform af det höjere Skolevsesen, ere af Storthinget blefne antagne med en Del ZEndringer, som dog ikke have hindret mig fra at meddele Sanktion til de to af dem, der nsermest omhandle Skolen selv, medens jeg har fundet de besluttede ZEndringer i Forslaget til Lov om Forandringer i og Tilleg til Universitetsfundatsen af den Beskaftenhed, at jeg vil nödsages til atter at paakalda Storthingets Opmserksomhed for dette ovforslags Gjenstand. Jeg beklager, at den for det hele Lands Udvikling og Styrke i saa mange Henseender vigtige Jernvejforbindelse mellem det nordenfjeldske og söndenfjeldske Norge er henskudt til en lengere fremtid, end Arbejdets Udförelse krevede. I den Bevilgning, Storthinget har givet til Anskaffelse af tidsmessige Vaaben for Ärmeen, paaskjönner jeg et Bevis paa det norske Folks Beredvillighed. til at bringe de Ofre, som pligtmzessig Omhu för Selvstendighed paalegger. Jeg beklager, at Storthinget ikke har seet sig istand til denne Gang ogsaa at bevilge de af mig foreslaaede Summer til Udbedring af vore to vigtigste Söbefrestninger. Mindre heldige Forhold for Neeringsvejene have i de senere Aar udövet sit Tryk paa vort Fsedreland, som paa andre Lande. Efter hvad Erfaring lserer, maa det vere tilladt at haabe, at en Forandring til det Bedre ikke kan vere altfor fjern, og at nseste Storthing maa kunne sammentraede under lykkeligere Udsigter, end de nerverende. Med Bön til den Almegtige om, at saa maa blive Tilfeldet, skilles jeg fra Eder, idet jeg nedbeder Himlens Velsignelser over Norges Land og dets Indvaanere og forbliver Eder, gode Herrer og norske Msend, alle i Almindelighe og enhver i Serdeleshed, med al kongelig Yndest og Naade velbevaagen. — N Storthingets president svarade härpå fölande: 19de ordentlige Storthing er saaledes sluttet g dermed de 3-aarlige Storthing endte. Den samle Ordning. er forbi, den nye intreder. Vi amstemme i Önsket og Haabet om, at:den nye )rdning vil lede til Fedrelandets Held. Snart ejres der i den. kongelige Familje en Gledesfest; storthinget nedbeder Himlens Velsignelser over len tegteskabelige Forening, hvori den kongeige Datter indtreder. Vi ende med det sadvanige: Gud bevare Kongen, Fsedrelandet og Brolerriget. . Sedan processionen lemnat salen, beslöts tt handlingarne skulle bifogas protokollet, varpå den sedvanliga deputationen afsändes ör att komplimentera regeringen.