Aftonbladet – 25 juli 1867, sida 3

Article Image
a BT Et PPS MIBR YALE Ball BERGS Mavi et ) fortgålt nästan endast under de sednaste vec cI korna, men derunder vunnit en både hastig oci le mindre vanlig utvecrling. Väl hafva klöfverplan s. torna på andra årets och äldre vallar under vå ren nästan utgått, så att klöfvern i följd dera felslår, men timotejvallarne äfvensom hårdoc! sidvallsängarne torde dock komma att lemna full försvarlig afkastning. Som gräset ännu är i go växt, lärer höbergningen på någon tid ännu ick komma att allmänt PÅLöNjas. NERE ARTNR mer Tele Speoialjuryn vid verldsexpositionen. I tidningen Dagstelegrafen läses följande ålanmodan till dr Charles Dickson från re ridaktör C. V. Rimestad: ) Medens jeg var paa Reisen til Paris, ;Jindeholdt 4Aftonbladett en af He. Dr. Charn les Dickson forfattet (og oprindelig i Göte: n borgs-Postent cptagen) Artikel om den a Jury spåcial du nouvel ordre de recom penses utfoldede Virksomhed, navnlig forn soavidt de tre nordiske Riger avgik. Ar. tiklen maa faa en mere end almindelig Be.Itydning og Verdi derved, at Hr. Dickson il vardet — eneste — fungerende Medlem for rIde pevnte tre Riger. Redaktionen af tDags-TelegrafenX — som jeg naturligvis jkke t) kunde deltage i jaa Grund af min Bortt) reise — udtalie (se 4Dage-Telegrafen4 for tj7de Juh) sin Forutidring over den Maade, hvorpsa Hr. Dicksons Artikel motiverede, lat blandt Andre de Schultze-Delitzechske I Kreditbanker o 4 Arbeiderforeningen af 18604 i Kjöbenlavn vare blevne udelukkede fra Konkurrence om de Belönninger, der , I vare udsatte for Personer eller Institutioner, tt) der havde gjort sig fortjent af Arbeidernes ; j Udvikling i materiel og aandelig Henseende. , I SAftonbladew optog tDags-Telegrafenst BeI merknioger, der tillige indeholdt en in.I direkta Opfordring til Hr. Dickson om tyI deligere og yderligere Oplysvioger. Denne indirekte Opfordring vides ikke indtil dette I Öieblik at vere tagen tillölge. ) Hr. Dicksons Ord ere: Juryen havde allerede i sit förste Möde antsget det Princip, at mere almindelige Indretninger, der gik ud paa Forbedring af Arbeidernes Stilling, ikke — hvor nyttige og priselige de end iövrigt I monnefvere — kunde blive Gjenstand for IJuryens Dom eller deltage i Konkurrencen om de udsatte Belönning.r, naar de beroede paa almindelige Lovgivningsforholdsregler eller Jvare grundede paa Reglementer, fastsatte. af Regjeringerne.4 . 4Herved4 (på dette sätt) H ger den zterede Forfatter videre — udelukkedes . . . . de mange ArbeiderforeningerX osv. : At SArbeiderforeningen af 18605 i Kjöbenhavn har veeret mellem de Institutioner, der bleve ndelukkede af en eller anden Grund, skjöndt de iövrigt ansaaes for verdige til Belönning, fremgaaer formentlig klart af et andet Sted i Artiklen, hvori der udtrykkelig siges, at denne Forening var den eneste danske Iaostitution, som naaede en saa höj Vurdering, at den kunde erbolde Pris eller Heedersbelönningt. Det gjentages imidlertid somme Sted, at den, Soverensstämmende med Juryens Beslutning ikke kunde deltage i Konkurreneen, men det gjentages ikke, at Udelukkelsen fandt Sted, fordi Foreningen faldt ind uuder de to ovenfor opstillede Kategorier. Her er alltsaa tre Muligheder, af hvilke den sidste dog kun fremtrteder meget utydelig. Arbeiderloreningen af 1860 har ikke faaet Belönning, enten fordi seu antoges for at veere et Barn of almjadellge Lovgivningsforholdsregler, eller for di den betragtedes som dannet ved Regjeringsreglementer, eller af en ukjendt Grund. Har man negtet Foreningen Deltagelse i Konkurrencen af en af de to— eller af begge de to — förste Grunde, da har man svmvet i en fuldstendig Vildfarelse og gjort Foreningen Uret i höi Grad. Jeg behöver ikke noermere at udvikle dette for mine Leesere, men der: imod kan jeg ikke undlade at bemeerke Fölgende. Det er, hvis Udelukkelsesgrunden har veeret denne, meget paafaldende, at Hr. Dickson ikke har seet sig istand til at oplyse Juryen om, at den gik ud fra en Forudstetding, der var saa falsk, som nogen kan veere, thi Bestyrerne og Representantskabet i Foreningen af 18604 have i Feellig tilstillet H,. Dickson en Fremstilling af de kjöbenhavnske Arbeiderforeningers Virksomhed i den sidste halve Menneskealder, ved Hjelp af hvilken han synes at have kunnet vere istand til at bibringe Juryen rigtige Forestillinger i denne Henseende. Jeg vil legge til, at — under denne Forudgietning — den danske Minister, den danske Regjengskommisseer ved Udstillingen og den danske Konsul slet ikke have bekymret sig om Gangen i Juryens Forhandlinger — hvorom det var dem saa let at faa Besked — siden de have kunnet, ligesom Hr. Dicksop, lade en saa urigtig Forestilling slaa Rod i Juryev, hvorved deres Feedreland er gaaet glip af en af de Belönninger, som man overalt — udenfor England — vistnok med Rette har tillagt en fortrinlig Verdi. Er derimod Arbeiderforeningen af 18604 udelukket fra Konkurrence af en anden Grund end den her dröftede, bör det siges af den Mand, der som Jurymand har havt det enestaaende Hverv at varetage de nordiske Rigers Interesser under Jurymöderne. Hvorfor er dette ikke skeet? Jeg till.der mig derfor som Formand i Arbeiderforeningen af 18605 at stille den erbödige, men bestemte Opfordring til Hr. Dr. Charles Dickson som Jurymedlem, at han vil gve os fuldstendige Oplysninger om, hvilken Grunden var til vor Udelukkelse frå Konkurrencen. Ingen vil vistnok — og minst Hr. Dickson seiv — finde, at denne Opfordring er uberettiget, men de allerfleste ville sikkert med mig vere enige om, al det ligefrem er min Pligt at stille den. For Fuldstzendighetens Skyld skal jeg be meerke, at Hr. Dickson giver den Oplysning, ut i Juryens sidste Möde fattede man den Beslutning, at adskillige Institutioner, som Juryen ansaa for veerdige til Berömmelse, skulde scerskilt neevnes ved Prisuddelingen, samt at der skulde gjöres Henstilling til den kejserlige Kommission for Udstillingen om den hensigtsmeessigste Maade for Uddelelsen af disse Extrabeedersbelönninger, Blandt disse Institutioner er ogsaa SArbeiderforeningen af 186054, men jeg har ikke truffet Nogen, kom veed, hvad der menes med det, som her er stillet i Udsigt; ialtfald har Foreningen ikke hört Noget derom endnu. C:-V. Rimested.

25 juli 1867, sida 3

Thumbnail