Aftonbladet – 19 februari 1867, sida 2

års början utgjordes antalet af 140 fartyg, med tillsammans 12,710 nylästers drägtighet, hvaraf 133 st. voro segelfartyg och 7 st. ångfartyg. — — Vår förebud. Från flere kanter aflandet omtalas, att man sett och hört lärkan och i Trelleborgstrakten hade vipor och råkor, vårens budbärare, visat sig. — Vetenskaplig upptäckt. Under denna rubrik meddelar Dagstelegrafen följande: Det er os en Glede idag at kunne sette vore Leesere i Kundskab om en ny videnskabelig Opdagelse, der skyldes en Danvsk, og som veerdig slutter sig til de fra Danmark udgaaede, i saa mange Henseender betydningsfulde og vigtige Opdagelser paa Naturvidenskabens Omraade, Det er en Tanke, der allerede i Oldtiden gjorde sig gjeldende, men som först i vor Tidsalder har fundet sin rette Begrundelse, at: de mange Naturkrefter, som vi kjende, og hvis Virkninger vi iagttage, i Grunden kun ere forskjellige Former for en og samme felles Naturkraft; med andre Ord, at Lys; Varme, Elektricitet, Magnetisme osv. trods deres saa forskjellige Maade atoptraede paa dog, naar Alt kommer til Alt, ere identiske. For nogle af disse Krefters Vedkommende har dette allerede lenge veret fastslaaet. Det er saaledes en almindelig Anskuelse, at baade Lyset og Varmen hidröre fra Svingnioger i det usynlige Fluidum, hvormed Rummet er opfyldt, og som vi benzevne Atheren. At man ved Elektricitet kan frembringe baade Varme og Ly, er ligeledes velbekjendt, og i 1820 viste H. C. Örsted Forbindelsen mellem Elektricitet og Magnetisme. Andre danske Videnskabsmeend, saasom Stadsingeniör Colding og Professor Jul. Thomsen have ligeledes arbeidet med Held paa det samme Omraade; den Förste har navnlig sögt at vise de mekaniske Kreefters Sammenheng med de övrige Naturkrefter, den Sidste har bestrebt sig for at vise det Samme med Hensyn til de kemiske Krefter. Den Opdaelse, vi idag omtale, skyldes den dygtige ysiker, Docent L. Lorenz, der iszer har viet Lysleeren sit Studium, og den gaaer ud paa at vise Identiteten mellem Lyssvingninger og elektriske Strömme. At denne ldentitet virkelig maa veere tilstede, vil ifölge det Ovenstaaende veere let at forstaa og velbekjendt for Alle, der have befattet sig med denne Side af det naturvidenskabelige Studium; men det er Docent Lorenzs Fortjeneste at have veeret den Förste, der har leveret Beviset herfor. Dette, der er blevet forelagt det kongelige Videnskabernes Selskab, com i den Anledning har hedret Opdageren ved t opta.e bam blandt sine Medlemmer, og senere i et Foredrag af Docent Lorenz i ?Polyteknisk Forening, föres ad matbhematisk Vei; det er jo den Retning, hvori Fysiken og specielt Optiken i de se nere Aar mere og mere er slaaet ind. Det experimentale Bevis mangler alteaa endnu, og det vil maaske påna Grund af de overordentlige Vanskeligheder, der stille sig iveien for Forsögene, ikke veere let at före; det faaer da at veere, Opdagelsen bliver derfor lige vigtig og betydningsfuld. Man maa naturligvis ikke — idetmindste ikke i Begyndelsen — vente sig praktiske Resultater af denne Opdagelse; dens Verd er rent videnskebeligt; men saavist som al sand Praxis dog har sin Rod i den viden. skabelige Erkjendelse, vil den vel hole ikke, om end kun indirekte, savne sin prak. tiske Betydning. Formasede man vel en dog blot at skimte i 1820 den Betydning, som Örsteds Opdagelse af Elektromagnetis. I men vilde faa i det praktiske Liv?