— Til Udgiverne af Tidskrifter i Danmark, Norge og Sverig. Under denna öfverskrift läses i danska Dagbladet följande anmanivg, hvarå vi anhålla att få tästa deras uppmårksamhet som vederbör: Blandt Abonnenterne paa norske og svenske Tidskrifter her i Landet har der lenge kun hersket een Mening om, at Forsendelsen af disse skeer saa uordenlig som vel muligt. Uger og Maaneder gaae hen, inden de kömme rette Vedkommende iheende), og hetivender man sig i sin Utaalmodighed til Boghandierne her, bliver man ligesaa regelmeessig enten afviist med, at det eller de manglende Hefter ikke ere udkomne, eller med det Svar, at Feilen ligger i Uefterrettelighed hos Forsenderne i Nurge og Sverig. Neesten aldrig er man saa heldig at kunne oplyse, hvor Forsömmelsen ligger, og hvor stor den er, og Klagerne falde derfor i Reglen magteslöst lil Jörden. Hvor vidt man i Sverig og Norge har Grund til lignende Klage med:Hensyn til Forsendelsen af danske Tdskrifter, skulle vi lade usagt, men vist er det, at det vilde veere i Alles Iutresse, om Udgiverne lad sig det veere magtpaaliggende at holde et vaagent Öis med Forsendelsen af de Tidskrifter, de udgive. For at bringe Sagen snarlig i en god Gjenge, ansee vi dette dog ikke for tilstreekkeligt. Der maa 0gsaa gives Abonnenterne Leilighed til at deeltage i Kontrollen, og vi skulle derfor tillade os at henstille til Udgivernes Overveielse, om det ikke vilde vtere rigtigt at bemeerke paa Omslaget af ethver Tidskriftshefte Dag og Datum, da Trykningen er afsluttet eller Heftet bragt i Boghandelen, Vi troe, det vilde vere ikke mindre i Udgivernes end i Abonnevternes Intresse, om et saadant eller lignende Arrangement blev bragt tilveie, saa vist Intet i den Grad svekker Udbredelsen af periodiske Skrifter sem en uordenlig Forsensielse. Gamle Nyheder have aldrig staaet höit i Kurs, ligegyltigt om de dreiede sig om Politik eller Astetik, Polyteknik elier Landökonomi, og mindst af allt behage de i vor Tid, hvor man ved de forbedrede Forbindelsesmidler er bleven saa forvent i andre Retuinger. Skal et frodigt Samliv og Samvirken udyikle sig emellem Nordens tre Folk, maac efterhaanden de Skranker fjernes, der hinder dem i med Interesse gjensidig at kunne fölge hverandres Virksomhed, ikke blot i olitiske Forhold, men ogsaa i Videnskaen, i Industrien og i Agerbruget, og som Berere og Udbredere af Kundskab herti! indtage Tidskrifterne i vor Tid en fremra. gende Rang, eller rettera de vilde kunne gjöre det, hvis Adgangen blev gjortletterc og mere tilfredssbllende. For Udgiverne af Tidskrifter ligger heri en dobbelt Gruurc til at vise Imödekom.uen i det omhandlede Punkt, og vi haabe derfor, at den Opfor dring, som herved rettes til dem, ikke m lyde förgjeeves. S.