Underrättelser från Danmark. Den vid sorgfesten för konung Fredrik VII i Arbetareforeningen af 18607 afsjungna dikt af C. Ploug lydde sålunda: Rundet har sig Aarets Kreds Fra hin Söndag stil, Da Kong Fredrik lukked Sit milde Öie til. Slutter Kreds om hans Grav, alle danske Mend! Thi vor Fremtids Banner vaier over den. Da det var, som Danmarks Dag Sluktes med hans Blik, Som en Natteskygge Henover Folket gik. Da det var, som Danmarks Held Blegned med hans Kind; Onde Varslers Angest Laae tungt paa Folkets Sind. Og hvad vi fornam hiin Dag, Er fuldbyrdet alt: Hans og Thyras Virke Foruden Svzerdslag faldt. Sönderjyllands dyre Jord Er i Fjendevold, Plettet Danmarks ZEre, Og brustent Rigets Skjold. Danmarks gode Tid er endt, Fimbulvinter kom; Trengsel, Strid og Möie Forkyndte Nornens Dom. Hvad Kong Fredrik var for os, Glemme wvi dog ei; Thi hans lyse Minde Skal vise os vor Vei. Frihedsbrevet, han 08 gav, Stande skal ved Magt; Thi ei bedre Vzerge I Folkehaand blev lagt. Og som han mod Höi og Lav Lige jevn var selv Loven imod Alle Skal gjöre lige Skjel. Leve vi vort eget Liv Paa vor egen Vis, Frederik den Danske? Det vorde skal til Priis. Strebe vi mod Broderpagt I trefoldigt Nord, Trzede vi vor Konges Vor tabte Hövdings Spor. Saadan skal Kong Fredriks Aand Gaae fra Slegt til Slegt, Og hans Hader leve I Folkets Varetegt Slutter Kreds om hans Grav, alle danske Mand Thi vor Fremtids Banner vaier over den.