Aftonbladet – 16 augusti 1864, sida 3

Men Sverigs Hirder blot og Danmarks Nöd! Du kom san smukt, min danske Haand at trykke Pil Afsked hist paa Gustaf Adolfs tc Dit Farvel var Haab om Seir og L Dit sidste Ord: Gud er saa fast en Borg ieg glemmer ei. da Du Dit kjakke Öie Oplöftet til den bydende Gestalt. Der paa sin Stridshest vinked fra Som om till Daad han selv Dig havde kaldt. dette Kald blef fulgt af mange Brave. kom til hjelp i Danmarks Trengscltid: De kampede, hvor Gjerdet var af Lave. Og svigted ei i Dödens haarde Strid: De vilde Politikens Bröde sone Og vise os, att Nordens egte Sön ir löftesfast. om end en Martyrkrone vorde hans Begeistrings bittre Lön. vandt en saadan srands. Men idens finde g Mindet snoer om Jeteds Vanbenheld. u faldt som Helt ved Pyes Halvbrigade. Nu stiller Du for ham og Schleppegrell! See! Lejonhufvud, Åkerkjelm dig möde. Bagved dem staar en Skare Gossar bld, Som aldrig mer skal kempe mod de Röde, Men Haand i Haand som Fosterbrödre gase De före Dig med Jubel til de Egne, Hvor Ridderdyd og Troskab sammen boe. Hvor Arens friske Roser aldrig blegne, Og Mindets grönne Palmer evigt groe. Her have Nordens Heltckonger Sede. Et Blik af dem er Bifalds höie Tolk: Thi Carl den Tolvte selv skal mod Dig trave Og sige glad: Du er af mine Folk! Stemme Men ak! jeg marker paa min brustne At ei mit Drapa har den rette Klang! Dog, kunde Du mit Hjertes Röst fornenmume. Den skulde tone bedre end min Sang. Men, om i Fedrelandets dybe Kvmmer De danske Skjalde henge Harpen hen, Tro derfor ei vort Helteqvad forstummer : Nei, snart os skenkes Svitungs-Mjöd igjen Thi Atterdag pao mörke nat vil komme! End lyder Klage over Land og Hav. Men naar engang vort Sörgeaar er omme. Skal Hymner synges paa den Tappres Grav. Den 3die August 1884. AB