Aftonbladet – 7 juni 1864, sida 2

ee — I anledning af norska grundlagens femtionde dag har danska student vingens seniorat sändt följande bref till studentsamfundet i Kristiania: Kjare Brödre! Danmarks Studenter sende Eder deres inderlige Lykönskning paa den Dag, der for et halvt Aarhundrede siden var Eders Friheds og politiske Selvstendigheds Begyndelsc. Naar I scly sette det hört. der den 17de Mai til Held for hele Norden blev givet Norge, kunne vi saa meget desto bedre dele denne Eders Stemning, som vi Danske vel aldrig strerkere end just nu i depne Stund have fölt Betydningen af det, hin Dag gav Eder. Hvad politisk Frihed og nar tional Selvstendighed vil sige. have vi vel aldrig fölt mere end netop i dette Öieblik, da Tydskland söger at beröve vort eget Land begge Dele. Mange at Eders Venner hernede have oilret deres Liv for Sagen, andre ere hver Dag beredte paa at gjöre det Samme, og Alle have vi kun vort Fadreland i Tanke og i Sind. Vihave havt Tilusioner, som ikke kunde borttages uden Smerte; men det vide vi jo, at Eders er ikke Skylden; det lerte Eders Meningsudtulelser os jo strax, att I Studenter, I vore Venner de glade Dage, ikke have svigtet i norsk Trof Mordtager endnu engang vor i nderlige Hilsen 0g 1 sinskning! Held og Lykke for Norge og dets Frihed!? Häd har vorska studentsamfundets styrelse svarat följande: N Trofaste danske Brödre! Vi have modtaget en Hilsen fra Eder i Anledning af vort Fedrekands halvhundreaarige Frihedsdag. Dette Inesbyrd om Eders uforanIrede broderlige Sindelag har vwret aa meget kjwrere, som vi fuldvel indse, hvorledes Eders Sind i denne Tid maa vore optager af Kders Fedrelands Fare og Lidelser, og som vi ikke vilde have fundet det underligt, om der i Betragtning af vor Lykke havde hos Eter blandet set af den Bitterhed, som Forladthed i ken og skuftet Tillid altid pleier at avle. aa for os har Eders Fedrelands Trengsel kastet Skygge over Festdagens Glede. og det ikke blot fordi vor Sympathi er med Eder, men tillige fordi vi föle, at Eders Nöd og Fare er Nöd og Fare for os, for hele Norden. og fordi det tykkes os i mange Maader tungt, at Danmark har staoel ene i Kampen. Tal ellers ikke for meget til os om vor norske Trofasthed. Det tör hende, at den veret mindre end den skulde, og at vi Svudenter e have gjort Alt, hvad vi lod vente i 7de glade Dage; det tör hende, at ogsar vi have handlet langt under hvad vi have talt. Snart kommer Eders Frihedsdag, Den gaar ikke lys ind, og vore Ons formaae ikke at gjöre den lysere. Men meid Eder ville vi dog haabe, at det nye Aar, som Danmarks Statsliv med den begynder. vil befeeste Friheden og K til en Udgang af Kampen, som sikkrer Eders nationale og politiske Selvstendighed. Saatör vi ogsaa hanabe, at den Tanke, som binder os sammen, endnu har en Fremtid for sig. at voxe til I större Kraft d. äte Juni.